HJEM

REJSEBREVE

BÅDEN

GÆSTEBOG

ARKIV

LINKS

Preveza 31. maj 2009

20. rejsebrev.


Indledning.

Jeg er lige vågnet, men ligger stadig med lukkede øjne. Jeg lytter. Der er helt stille, bortset fra en hane der galer i det fjerne. Små krusninger på vandet får det til at klukke under agterspejlet. Vi ligger for anker i en lille bugt. Helt alene. Den friske morgenluft strømmer ned i agterkahytten og når mine næsebor. Så blandes luften med duften af nylavet kaffe. Nu ved jeg, at en ny dag er på vej. Nu ved jeg, at jeg lever livet igen.

Tilbage til Preveza.

Med Airberlin ankommer vi til Preveza den 2. Maj 2009. En flyvetur med to flyskift og en tur med en DASH8 er vel overstået. Vi skal i gang med forårsklargøringen af Cassiopeia, som bl.a. omfatter maling af stafferingen på fribordet, installation af en vejrstation og en Navtex (sidstnævnte bruges til at nedtage vejrmeldinger, stormvarsler, diverse navigationsmeddelelser og information om eftersøgning og redningsaktioner). Vi har 10 dage til arbejdet, så der er tid nok. 

Den 13. Maj 2009 søsættes Cassiopeia igen. Det er altid lidt spændende. Inden Cassiopeia slippes helt fri fra transportvognen og i vandet, kontrolleres samtlige søventiler for eventuelle utætheder og motoren startes, for at se om kølevandssystemet fungerer korrekt. Alt er som det skal være. Cassiopeia er flydende og klar til en ny sommer på Middelhavet.

Planerne for sommeren er ændret.

Som nogen måske husker, var planen, at vi skulle en tur til Kroatien i foråret. Vi har fra flere sider hørt, at det var dyrt at sejle i Kroatien, og at det kunne være forbundet med indtil flere problemer. Vi havde, indtil vores kontakt til den kroatiske ambassade i København og det kroatiske turistkontor, været indstillet på, at vi selv ville konstatere, om det kunne være så slemt, som det var påstået. 

Da jeg i april måned var i telefonisk kontakt med turistkontoret, hvor jeg kort redegjorde for mit ærinde, var det første, den søde og meget venlige dame sagde: "Du skal vide, at det er dyrt at sejle i egen båd i Kroatien, ------ meget dyrt!!" Jeg fik oplyst et link til en hjemmeside, hvor jeg kunne hente alle de informationer om indklarering, transitlog, havnepenge m.m., som vi umiddelbart havde brug for. Vi kunne også se, at Kroatien er inddelt i områder, efter hvor attraktive de er. Prisen for sejlads i områderne er fastsat herefter. Jo mere attraktivt et området er, desto dyrere er det. Hertil kommer så en ekstra afgift, som er bestemt af, om en del af området er udlagt som naturreservat. Disse priser var ikke oplyst. Fra en anden sejler, som var i Kroatien sidste sommer, har vi hørt, at han måtte slippe 400 euro for at sejle i et område i 8 dage. Med oplysningerne om, at den billigste havnepris for Cassiopeia ville være 33 euro/nat ekskl. strøm og vand og meget ringe faciliteter i maj måned og samlede sejladsafgifter på ca. 7.000 euro for 30 dage, så var beslutningen ikke svær at tage. Vi skal ikke til Kroatien. Vi har ikke noget imod, at betale for de oplevelser vi gerne vil have, men når priserne i den grad bliver ublu og urimelige i forholdet til det man får, så får Kroatien lov at være Kroatien og det uden vores besøg. Vi ønsker ikke at være til grin over for et lands griskhed og tilsyneladende manglende gæstfrihed. Dertil er der for mange andre smukke steder på vores klode.

Nu går turen så til Korfu. Derpå sydover. Syd om Peloponnes og østover mod Alanya i Tyrkiet, hvor havnepladsen for næste vinter allerede er reserveret. 


Den sidste forberedelse, og så går turen mod Korfu.

Vi fik bunket vand og diesel i Preveza. Mona fik henkogt kød i en sådan udstrækning, 20 glas i alt, at den lille slagter, hvor indkøbene fandt sted, helt fik julelys i øjnene hver gang han blev besøgt. Og skuffelsen lyste ud af ham, da vi den sidste aften kun skulle have 2 nakkekotteletter til aftensmaden. Dia - en lavprisbutik i lighed med Lidl - måtte stå for det sidste bidrag til provianteringen. Vi fik taget behørig afsked med Thomas Thomsen, som sejler i s/y Jeanne D'arc fra Asaa og hans nevø Mads. Deres hårde arbejde med at ilægge ny motor, var medvirkende årsag til, at vi inviterede på afskedsmiddag på Cassiopeia inden afgang.

Den 17. maj kastede vi trosserne lidt over kl. 8. - 37 sømil mod NV, med retning mod Korfu, skulle tilbagelægges. Vi fik en enkelt time for sejl, men ellers måtte motoren holde for. Vi ankom til Mongonisi Ormos på Paxos, midt på eftermiddagen. I en lille bugt på en lille ø syd for Korfu, kunne vi finde sjælefreden for første gang på dette års sommertogt.

Lakka på nordspidsen af Paxos måtte også lige besøges, inden vi indtog Korfu. Her mødte vi Eva og Carsten i s/y Vagabond af Esbjerg. Vi var første danske båd de mødte efter at de forlod Almerimar i foråret, så der skulle rigtig snakkes og udveksles informationer.

Korfu.

Den 21. maj var vi heldige at finde en plads i den gamle havn i Korfu by - den er gratis at ligge i - hvilket vi godt kan li'. Nu kunne vi uden bekymring forlade Cassiopeia og tage på Ø-tur. Men allerførst lidt om øen og Korfu by.

Korfu er den nordligste af de Joniske øer og samtidig Grækenlands vestligste punkt. Øen, som ligger på højde med Albanien og ved indsejlingen til Adriaterhavet, er usædvanlig frodig. Arkitektonisk er den en charmerende blanding af de civilisationer, som har passeret hen over den i tidens løb. Korfu, som af grækerne kaldes Kérkyra, er ca. 600 km2 med en meget varieret kystlinie på 217 km. Afstanden fra kyst til kyst er mange steder blot nogle få km. Indbyggerantallet er ca. 100.000. Ca. 2/3 af Korfu er opdyrket - størsteparten med oliven, citrus, frugttræer og vin. Olivenolien er det vigtigste produkt for øen. Mange steder dyrkes den lille citrusfrugt, cumquat, som kommer fra Kina. Den anvendes bl.a. til fremstilling af en likør, som er helt speciel for Korfu. Kun Korfu har den nødvendige blanding af milde vintre og moderat varme somre samt en passende mængde nedbør. Efter at have smagt denne likør, måtte vi simpelt have en flaske med os, selv om den var lidt dyr.

Øens oprindelige navn er Kerkyra eller Corkyra efter den nymfe, som havets gud Poseidon blev forelsket i og bragte hertil. Deres datter, Phaex har givet navn til de mytologiske beboere "faiakerne", som tog sig af Odysseus. Øen har været beboet siden den ældre stenalder - ca. 50.000 B.C. På den tid var den forbundet med fastlandet. I 734 B.C. blev den koloniseret af korintherne, som byggede byen Analipsi. Korfu udviklede sig til et vigtigt handelscentrum, opbyggede sin egen flåde og erhvervede egne kolonier. Det varede ikke længe, inden øen gjorde oprør mod det mægtige Korinth. I 432 B.C. blev Korfu årsag til udbruddet af Den Peloponesiske Krig, og kom herefter under Spartas herredømme. Dette blev efterfulgt af besættelse af flere forskellige magter, og endte med romersk besættelse i 229 B.C. Denne besættelse skulle vare i ca. 500 år, da romerriget blev delt i en vestlig og østlig del. 

Korfu kom under det Byzantinske kejserrige. Det mest imponerende monument fra den byzantinske periode er kirken i forstaden Anemomilos, som er indviet til Sct. Jason og Sct. Sosipater. Der er også en større udstilling fra denne periode i museet for antik kunst. 

Under denne periode begyndte befæstningen af byen Korfu for at beskytte sig mod angreb nordfra - især normannerne - samt fra sørøvere. I 1204 blev Korfu indtaget af genoveserne, og i 1356 af venetianerne, som blev på øen indtil 1797. Tyrkere gjorde flere erobringsforsøg i denne periode, og på et tidspunkt raserede en hær på 25.000 mand øen, men det lykkedes at forsvare Korfu by. I 1797 blev øen besat af Frankrig. 
Efter Napoleons nederlag blev de Joniske øer et britisk protektorat, styret af en højkommissær med hovedsæde på Korfu. Trods stor skepsis fra indbyggerne lykkedes det den britiske administration at bringe økonomien på fode, anlægge et vejnet, samt organisere vandforsyningen. Englænderne åbnede det første universitet i hele Grækenland. 

I 1864 blev Korfu forenet med moderlandet Grækenland. Inden englænderne forlod øen, ødelagde de alle befæstningerne til stor fortrydelse for korfioterne. - Et mærkeligt navn, men det hedder de altså, de mennesker, der bor på Korfu. Og det er da lidt bedre end 'korfutter' eller hvad? 

Man siger også, at Korfu er brødrene Lawrence og Gerald Durrells ø. De kom hertil som børn og kom snart til at elske øen. Mange kunstnere har på forskellig måde udødeliggjort øen: Gorthe, Oscar Wilde, maleren Alfred Sisley o.m.a. Selv Napoleon siges at have været betaget af den smukke ø. Korfu er også Shakespeares ø, som han skildrede det i sit skuespil Stormen. Jason og hans argonauter søgte tilflugt på Korfu på deres hjemfærd med det gyldne skind. Men først og fremmest er den Homers og Odysseus´ ø. Her blev Odysseus skyllet op på stranden og mødte den underskønne prinsesse Nausikaa. 
I hvert fald 3 forskellige steder på Korfu kappes om at være det sted, hvor Odysseus blev skyllet op på stranden på vej hjem til sit elskede Ithaka, som ligger lige i nærheden. Af disse anser mange Paleokastrítsa som det mest sandsynlige som hovedstad i det "faiakernes land", som Odysseus kom til.
Her regerede kong Alkinoos og hans dronning Arete. Herfra begav prinsesse Nausikaa sig afsted en morgen sammen med sine tjenestepiger for at vaske tøj i floden. Dette hændte ca 1.200 år B.C. En skjald i Lilleasien, som måske hed Homer, og som måske var blind, skildrer i Odysséen Odysseus´ hjemrejse fra den trojanske krig. Vi ved, at den trojanske krig virkelig har fundet sted omkring 1.200 B.C. - det har arkæologiske udgravninger vist. De viser også, at en by nedbrændtes på det sted, hvor Troja formodes at ligge. Flere andre skjalde end Homer har sunget herom. Jeg har altid været betaget af Odysseus. Én ting er, at få lov af konen til at gå i krig sammen med sine medkonger - en krig, som varede 10 år. Men så at bruge yderligere 10 år til at komme hjem, og så alligevel blive modtaget med åbne arme af en kærlig kone. Det er da imponerende. Tænk på de problemer, man løber ind i, hvis hjemturen fra julefrokosten har taget mere end én time. He, he.


Korfu by.

Korfu by ligger nogenlunde midt på øens østkyst på en klippetange, som skyder sig ud i havet. På spidsen af denne tange ligger en gammel venetiansk borg/fæstning, som er adskilt fra byen ved en dyb voldgrav. I det 13. og 14. århundrede blev den eksisterende byzantinske fæstning udbygget, og i det 15. århundrede blev den rekonstrueret af venetianerne. Fæstningen fungerede både som et militært og et administrativt center. Den viste sin betydning i 1716 ved afvisning af flere tyrkiske angreb. Der er kun få bygninger tilbage fra den venetianske periode, såsom den centrale indgang, krudtmagasinerne og fængslerne. Under det britiske protektorat (1815-64) blev barakkerne, hospitalet og Sct. George kirken opført. Den seneste restaurering af fæstningen skete i 1992-94, forud for den europæiske topmøde - så noget godt kom der da ud af dette topmøde. 

Byen bærer tydeligt præg af ikke at have været udsat for byplanlægning gennem de mange hundrede år, den har eksisteret. De mange kulturer, som til forskellige tider har domineret Korfu, har sat deres præg. Alligevel er det en særdeles charmerende by at spadsere rundt i. 

Korfus centrale plads er Spianada eller Esplanaden. Den anses af mange for den smukkeste plads i Grækenland. Den er i hvert fald den største. Langs den ene side af Esplanaden løber Liston, som er en smuk buegang med restauranter, caféer og små forretninger. - Liston er i øvrigt bygget af faderen til Suez kanalens arkitekt. - Forbilledet for Liston har været Rue de Rivoli i Paris. 


Rundt på øen.

Ud over at besøge Korfu by, var vi på en scootertur ud på vestsiden af øen. Vi besøgte byen og klostret "Palaeokastritsa" på halvøen Panagia. Paleokastritsa er, syntes vi, den smukkeste by på Korfu. Byen ligger på de nederste udløbere af de skovklædte bjerge ud til en smuk kyst med en dejlig badestrand. Ifølge Homer lå her Faiakernes by. Den britiske højkommissær, som var meget begejstret for området, lod bygge en vej hertil. Han foregav, at der skulle bygges et hjem for sårede krigsveteraner her, hvilket vistnok var et påskud. På højre side af bugten ligger Paleokastritsa klostret, som er viet til Jomfru Maria. Klostret er grundlagt i det 13. århundrede, men de nuværende smukke bygninger er fra 1800-tallet. I middelalderen var klostret forbundet med den højereliggende borg Angelokastro. Udsigten fra klostret er helt fantastisk. 

Vi kørte en tur langs kysten til sydspidsen af øen, inden scooter blev afleveret. Vi indledte turen med et besøg på slottet "Mon Repos". Slottet var benyttet af den græske kongefamile, senest Kong Konstantin og Dronning Anne-Marie - så længe det nu varede. I dag er slottet indrettet til museum, og den gamle slotshave ligner mere og mere et naturreservat. Man kan dog stadig ane resterne af nogle gamle rosenbede hist og her. Da vi tilsyneladende brugte mere end normal gennemsnitstid for besøgende, på at kigge og studere de mange fine rum, fik vi ind til flere bemærkninger af museets vagter. En fik vi oven i købet til at vise os den øverste etage på slottet, som normalt ikke er åben for turister. Her var der indrettet et undervisningslokale, hvor øens skolebørn kom for at lære noget om øens historie. Samtidig kunne de lære hvordan mønter og lerkrukker blev fremstillet i bl.a. romertiden.

Videre på turen kom vi den lille by Benitses. I henhold til de gamle myter lå den homeriske kong Alkinoos' "magiske" have her. Den fandt vi ikke, men byen har fået en ny havn. Vores græske pilots beskriver en lille bitte lokal fiskerhavn, som ikke kan benyttes af lystsejlere. Vi kunne imidlertid se et af de, så efterhånden ofte sete store skilte, som fortæller, at denne havn er anlagt med 70% EU-støtte, svarende til 4.307.000 euro. Den er fin og flot med el- og vandstandere. Men ej heller her, er der noget af det der virker. El og vand er ikke tilsluttet standerne, men der er lys i lamperne langs molen. Vandet hentes nu ved byhanen 100 m fra havnen. Havnen blev bygget i perioden 2000-2006, men færdig bliver den formentlig aldrig. Måske har Grækenlands andel på 1.846.000 euro ikke været tilstrækkelig, eller måske skulle de bruges et andet sted? Der bygges lige nu en ny havn tæt op ad Den Gamle Havn i Korfu by. Da havnen i Benitses ikke er helt færdig, opkræves der ingen havnepenge. De fleste af sejlbådene, som lå der, har ligget der vinteren over ganske gratis. Der er nogen der hurtigt finder ud af at udnytte de gratis glæder. Det gør vi også. Vi vil også gerne have glæde af EU-midlerne, så efter vores Albanienstur sejler vi dertil. Ligger gratis i endnu nogle dage og i langt mere rolige og skønne omgivelser end i Korfu by. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan det for gæstesejlere ville være i Kroatien, hvis de var med i EU! Eller hvordan det bliver, når de kommer det. 

Vi sluttede turen på den lille halvø Kanoni, som ligger ca. 4 km syd for Korfu by. Navnet betyder '1-kanon batteri', og hentyder til, at franskmændene i sin tid installerede 1 kanon for at beskytte byen. Denne står i dag på byens lille torv. Kanoni har en dejlig badestrand, men er dog mest kendt for sin pragtfulde udsigt til de 2 små øer, som ligger tæt ved kysten: Pondikonisi (Museøen) med sin lille kirke fra det 13. århundrede. Og Vlakherna, hvorpå der findes et lille kloster. Pondikonisi er ifølge Homer Odysseus' skib, som af Poseidon blev forvandlet til sten som straf for, at Odysseus havde døbt hans elskelige søn Polyfemos (du husker den menneskeædende kyklop med ét øje midt i panden). Vi kunne her sidde på en lille café, nyde den smukke udsigt samtidig med, at vi nød en Frappe, og alt imens flyene med turister til Korfu landede og startede blot 300 meter fra os.


Albanien.

Vi vidste, at der var mulighed for, at komme på en tur fra Korfu til Albanien. Skulle vi besøge Albanien måtte det være på denne måde. Beskrivelserne af Albanien i vores pilot, er ikke særlig gode. Der bliver stadig skrevet om minefelter, og at der derfor skal sejles i bestemte render for at undgå minesprængning, når kystbyerne skal anløbes.

En heldagstur blev bestilt. En 5 kvarters sejltur bragte os til Saranda. En lille by i rivende udvikling. Optimismen lyser ud af byen efter det sidste regeringsskifte. Som vores guide på et tidspunkt sagde, så er Albanien nu det bedste land at leve i på jorden, for de havde bevaret det bedste af kommunismen og taget det bedste fra kapitalismen til sig. På dette gundlag, skulle et nyt og velfungerende Albanien bygges op. Og der bygges. Helt vildt. Vi har aldrig set noget lignende. Der satses på turismen selvfølgelig. Hvorfor skulle de ikke også have en del af denne kage. Byen har kun en fritliggende bykaj, og da vi spurgte til, om der ikke også var plan om et nyt havneanlæg og evt. lystbådehavn, fik vi en mundtlig og visuel beskrivelse af planerne for anlæggelse af en stor ny lystbådehavn. Og industrihavnen skulle flyttes op på nordsiden af pynten. Derop hvor militæret holder til. Men pengene skulle lige findes. Derfor vil det nok vare nogle år endnu, inden albanerne kan invitere charterbådsturismen velkommen også. ------- Hvornår mon de kommer i EU?

En del af besøget i Albanien var en 24 kilometers bustur til Butrint. Turen tog næsten 5 kvarter. Ad hovedvejen sydover, som kun var ca. 4 m bred, med masser af huller og ujævnheder, kunne vi ikke køre over 50 km/timen. Når en modgående lastbil eller bus skulle passeres, skulle guiden ud og dirigere, så den der var tættest på skrænten og afgrunden, ikke skulle køre for langt ved siden af. Det var ind i mellem lidt for spændende. Men da vi ikke på noget tidspunkt blev gennet ud af bussen, måtte vi formode, at de vidste hvad de havde med at gøre. Og det gik da også alt sammen.

Butrint, er af UNESCO udpeget, som World Heritage site i 1997. Gennem århundrederne har den antikke by været forsvundet under lag af dynd og vegetation - men arkæologer har nu afdækket de bedst bevarede rester, af en hel by, som er vokset op gennem århundrede i middelhavesområdet. Byen hedder Vouthrota og ligge på kanten af en sø. Vi bliver bragt 2500 år tilbage i tiden til det 3. århundrede før vor tidsregning. (Det er den albanske måde at forklare "B.C." på, da det under kommunismen var forbudt mod religioner, og man derfor ikke anerkender denne tidsregning). Den har et meget velholdt antik teater. Vi ser resterne af det gamle gymnasium, de romerske bade, det antikke tempel med dens uvurderlige mosaikgulv og de enorme stenmure. Da der ikke er penge til restaurering, bevares stenmosaikkerne ved, at man har lagt plastic hen over dem, og herefter fyldt sand på. 

I byens midte og på toppen af bjerget ligger slottet Ali Pasha, en rest af det osmanniske rige. Herfra har vi en panoramaudsigt over hele den antikke by, søen og sletterne der ligger i vestlig retning ud mod Middelhaver. Det var et betagende syn.

Afslutning.

Vi er nu tilbage i Preveza. Lørdag aften holdt vi pinsetræf sammen med besætningerne på s/y Havana, s/y Yvonne og s/y Jeanne D'arc.

Lige nu skal vi besøge familien Eriksen/Madsen fra Silkeborg. De har brugt den 1. måned af en fire måneders børneorlov. Familien består af Gry - 5 år, Frida - 7 år, Aksel - 11 år, Anton 12, mor Vivi og far Brian. Det er så herligt at møde en familie, som tør og har gjort alvor af at tage deres børn med på en længere sejltur. Der vil nok komme mere om mødet med dem i næste rejsebrev.


Mange sejlerhilsner
Mona og Ivan 

sy-cassiopeia.dk  2009
Hjem          Rejsebreve         Båden        Gæstebog         Arkiv         Links