HJEM

REJSEBREVE

BÅDEN

GÆSTEBOG

ARKIV

LINKS

Aegina, den 10. juli 2008

17. rejsebrev.

Indledning.

Mange kan godt lide at læse om ulykker, katastrofer, terror og sågar mord. Alt sammen noget, som fører tragedier med sig. Hvorfor? Måske fordi man så kan sige: "Godt det ikke er mig det er gået ud over." Eller: "Hvor er det synd for dem, men så kunne de da bare lade være med at udfordre skæbnen." Eller: "Var det ikke det jeg sagde, det kunne ikke gå andet en galt!"
Vi kan, med dette rejsebrev, ikke bidrage til noget af ovenstående. Tvært imod. Alt er gået næsten for roligt. Rent sejlmæssigt, har vi ikke været ude for nogen overraskelser. Alt er forløbet mere roligt end vi egentlig selv syntes om, men sådan skal det vel også være en gang i mellem. Altså kære læser, dette rejsebrev indeholder ikke noget om ulykker eller katastrofer, kun positive og gode oplevelser, så er det ikke det du ønsker at læse om, så find dagens avis i stedet.

Naxos

1. juni 2008

Naxos er den største ø af Kykladerne. Den er også øen med det højeste bjerg. 1004 m.o.h. Ved indsejlingen til byen, ses på lang afstand en næsten 6 m høj marmorportal. Det er resterne af et aldrig færdiggjort ApollonTempel. Det blev påbegyndt ca. 530 f.Kr. under tyrannen Lygdamis. Da han imidlertid blev styrtet, stoppede byggeriet. Marmoren blev i stedet brugt til andre bygninger på øen. Om aftenen valfarter lokale og turister til stedet for at nyde solnedgangen. Det gjorde vi også, og vi forstår herefter så godt, hvorfor. 

Da vi på 3. dagen af vores ophold på Naxos var klar til at sejle videre, ville tilfældighederne at Pia og Frank, s/y Sanfloyoa anløb havnen. Pia havde vi hilst på første gang efter vores foredrag i Vordingborg. Her overbragte hun bl.a. en hilsen fra Vera og Christian, som vi lærte at kende i Almerimar, og fortalte at de skulle sejle fra Almerimar samme forår med kurs mod Tyrkiet. Det er klart, at afsejlingen blev udskudt. Der var mange informationer om gode og mindre gode ankerpladser og havne, som skulle videregives. Pia og Frank låner vores nye Pilot over Tyrkiet, som vi anskaffede lige før afsejlingen fra Marmaris. Vi skal jo ikke bruge den før tidligst til efteråret næste år og senere, så den kan lige så godt gøre gavn andet steds indtil da.


Paros Paroikiá

6. juni - 3 timer 20 min. - 17,4 nm

Dagens distance var ikke så lang, så vi kom først af sted omkring middagstid. Vi ville gerne til Paros og se den græsk-ortodokse kirke Ekakontapiliani (De 100 Døres kirke). Den er en af Grækenlands ældste og regnes, efter gentagne restaureringer efter jordskælv, som værende den tredjevigtigste kristne kirke i landet. Kirken har i alt 99 døre, og legenden siger, at når dør nr. 100 bliver fundet, vil Konstantinopel (Istanbul) igen komme på græske hænder. Vi forsøgte ikke at finde dør nr. 100 og kunne slet ikke nå op på bare halvdelen af de 99 døre.

Sifnos Vathi

9. juni - 6 timer 55 min. - 31,9 nm

Vi er begyndt at vente med at sejle til hen omkring middagstid, når dagens distance ikke er så lang. Dette i håbet om, at vi bare kan få lidt vind at sejle på. Normalt er formiddagen vindstille. Vinden kommer omkring middagstid og øger så hen af eftermiddagen, hvorefter den igen dør hen under aften. I dag fik vi ca. 1 1/2 times sejlads for sejl. Men det var da også kun fordi de lokale forhold gjorde det muligt. For læns ned mellem øerne Paros og Antiparos. Da vi næsten er ude af strædet, vender vinden 180 grader og aftager så meget, at der ikke er nok at sejle på. Så var den fornøjelse slut. Motor i gang og så tøf, tøf.
Vi lagde os for anker, riggede af og så var det tid til en gang terningspil, aftensmad og så til køjs.

Milos Adhamas

10. juni - 4 timer 12 min. - 22,1 nm

Der var for en gang skyld en jævn til frisk vind fra NV fra morgenstunden, så vi fik gjort klart skib til en relativ tidlig afgang - 08.43. Tre en halv time for sejl med en halvvind. Det er noget vi kan li'.

Efter knap 4 timer kunne vi sejle ind i bugten, som egentlig er vulkanøens krater. Bugten er en suveræn god naturhavn, hvor der kan findes læ for alle vinde. Vi lagde os ind ved en nyetableret bykaj i hovedbyen Adhamas (grundlagt af flygtninge fra Kreta i 1841), hvor der var mooring-liner. Vi var så fri for at bruge vores eget anker. Vi lå også mere sikkert, da den megen færgetrafik kunne sætte en del swell i havnen. 

Vi syntes efterhånden at vi trængte til at få rørt bentøjet igen. Hvis man ikke tager sig sammen, kan det godt være alt for stillesiddende en oplevelse at sejle fra ø til ø, så dagen efter vores ankomst, blev rygsækkene pakket og de gode travesko fundet frem, og så ellers på en 10 km vandretur langs bugten. Det var godt nok varmt, men vi kunne da være heldig at finde skygge på enkelte strækninger. Kunne vi finde en af de gamle miner på øen, kunne det jo være sjovt. Milos havde tilsyneladende i den yngre stenalder monopol på at bryde den hårde vulkanske glasart obsidian. Den blev brugt til at fremstille bl.a. skæreredskaber før man kendte til metal. Der har også været brudt, bensonit, barium, perlit og kaolin på Milos. Efter sigende skulle det i dag kun være kaolin, som det eneste, der endnu udskibes fra øen. Handlen med obsidian var med til at gøre Milos til en meget rig ø. Vi fandt ingen mine, men så da udskibningstedet for kaolin og stedet, hvor øens landboer hentede deres vand. Turen blev afsluttet med en tiltrængt frappé på en lille strandbar nær byen. 

Om aftenen var der EM i fodbold på storskærm. Grækenland skulle spille, så alle pladser er optaget på byens cafeer. Vi finder dog et sted, hvor der er knap så mange mennesker, men vi måtte selv arrangere et par stole ved et bord. Ejeren kom imidlertid og fortalte, at cafeen først ville åbne den følgende dag, så der er ingen servering. Det var vi såmænd ikke så kede af, for så kunne vi da spare nogle penge. Vi får lov at blive siddende, men med det resultat, at vi bliver beværtet med indtil flere øl og snaks i løbet af fodboldkampen, og vel at bemærke helt gratis for os. Det syntes vi var en flot gestus, så inden afsejlingen den følgende morgen aflagde vi endnu et lille besøg på cafeen, med en lille hilsen og en souvenir fra Danmark og Cassiopeia. 

Sifnos Kamares

12. juni - 4 timer 10 min - 23,6 nm - ingen vind derfor ren motorsejlads.

Det blev kun til en enkelt overnatning her. Som vi vel efterhånden nok i 50% af tilfældene, spiser vi vores varme aftensmad på en lille restaurant, gør vi det også denne aften. Aftenen bliver imidlertid så kølig, at der må hentes ekstra langærmede trøjer ude i båden, for at vi kan holde ud at sidde udendørs.

Kithnos Merikha

13. juni - 6 timer 54 min. - 33,4 nm

Vi ville gerne have haft en ekstra dag på Sifnos, men dagens vejrudsigten bød på en så fin sejlversdag, med en jævn til frisk vind fra SØ, at vi ikke kunne få os selv til at blive. Vinden var perfekt til et af de lidt længere stræk på vores tur med halvvind og en agten for tværs. Og heldigvis blev vi ikke snydt denne dag. 
Desværre valgte vi det forkerte sted at ankre. Med den sydøstlige vind, stod der swell ind i bunden af bugten, selv om selve bugten er SØ-vendt. Vi lå meget uroligt, men håbede på, at det ville aftage i løbet af aftenen, så vi kunne få en rolig nat. Det blev aldrig helt godt, så vi fik også lidt motion mens vi sov.

Kea - Limin Nikolaou - Ormos Vourkari

14. juni - 4 timer 6 min. - 21,6 nm

Kea er en skøn lille ø, hvor det er suverænt godt at ankre eller bruge en af de udlagte mooringbøje.
Det er dog ikke alle der helt har styr på at placere sig for anker, så man har 380 graders fri svajeradius. Da vi kom ind og gjorde klar til at benytte en bøje, blev vi anråbt af en stor kattameran, som lå for svaj tæt ved. Han mente vi havde et problem, hvis vinden vendte. Han ville ramme os fordi vi lå for tæt på ham. Jeg gjorde ham selvfølgelig venligt opmærksom på, at hvis der var nogen der havde et problem, så var det ham. For han ville "samle" bøjen op med sit skib, ikke ramme os, hvis vi havde afstand nok til bøjen. Jeg ville ikke gå ind i en nærmere diskussion med ham, da der var nok andre bøjer at vælge imellem, så vi forhalede bare. Om han havde forstået budskabet, eller han på forhånd selv havde tænkt sig, at benytte bøjen ved jeg ikke. Men vi havde ikke andet end lige fortøjet, før han flyttede over til den nu ledige mooringbøje i stedet. 

Vi var glade for, at vi ankom relativ tidligt. Nok vidste vi at det var lørdag, men at Kea ikke lå længere væk end 2-3 timers sejlads fra Athen for en motorbåd, havde vi ikke tænkt på. Efter hånden som eftermiddagen og aftenen gik, blev der fyldt mere og mere op i bugten af store og små hurtiggående motorbåde. Aldrig har vi set så mange både ligge for svaj før, men det skulle blive værre endnu. Vi tænkte ellers, at de alle ville forsvinde stille og roligt i løbet af søndagen, men der tog vi fejl. Tvært imod. Søndag eftermiddag begyndte alle charterbådene, at komme ind. Det havde været skiftedag i Piræus lørdag, så det første stop på en uges eller 14 dages sejlerferie i Kykladerne var selvfølgelig Kea. Da vi selvfølgelig undrede os over fænomenet, spurgte vi den lokale købmand, om det var normalt, at så mange både blev liggende søndagen over. Hun fortalte os, at det ikke var helt normalt. Men mandag var helligdag, så alle Athenerne betragtede den forlængede week-end som en helt lille ferie, og blev derfor liggende.

Sounion

16. juni - 2 timer 50 min. - 15,6 nm

Vi ankre for anden gang neden for Poseidon-templet. Denne gang i væsentlig bedre vejr end sidste gang. Vi har derfor mulighed for at gå i land, for at vandre op til ruinerne af templet, som er opført ca. 440 f.Kr. 15. af de i alt 34 hvide marmorsøjler står stadig tilbage. Der er en utrolig flot udsig over land og vand der oppe fra.
Vi skulle nok have ventet med at sejle til om tirsdagen. Det var helt vindstille, så nu kunne vi hele aftenen få fornøjelsen af alle dønninger, hver gang en af de hurtige motorbåde sejlede fra Kea, eller hvor de nu kom fra, tilbage til Athen. Skulle man lægge et hækanker ud? Det blev ved overvejelsen.

Ormos Anavissou

17. juni - 1 time 40 min. - 7,3 nm

Et dejligt stille lille sted at ligge for anker, inden turen går mod -. 

Poros

18. juni - 6 timer 20 min - 27,8 nm

Igen en dag med meget lidt vind. Hvad har vi dog gjort? Alligevel forsøger vi os med den store genua I og storsejl. Men selv om vinden er tværs, kan vi ikke holde en fart over 1,2 knob. Motoren bliver startet, og med tomgangskørsel bevæger vi os nu 3,5 knob over grunden. 1400 omdrejninger og vi går 5,5- 6,0 knob. Nu når vi da frem inden midnat. 

Vi har hørt meget om Poros, og mulighederne for at ankre i området. Vi skal imidlertid have bunket vand, så valget falder først på en kajplads i Poros på det smalleste sted i strædet mellem øen Sferia og fastlandet Peloponnes. Her møder vi flere danske både. Bl.a. Peter i Fortuna af Ishøj

Peder var alene om bord. Hans kone Annette skulle støde til den 25. juni i Athen. - Annette og Peter mødte vi første gang i Almerimar, da de i februar 2006 var rundt at se på havne på sydkysten af Spanien. - Der var nogle dage at gøre godt med indtil da, så der blev tid til en masse hyggesnak og en hel del frappér. Peter blev så begejstret for den kolde kaffedrik, at han fluks sendte en SMS hjem til Annette, og bad hende medbringe en lille elektriske piskeris, som kan skumme blandingen af neskaffe og vand op til den skum der ligger øverst på frappén. Der gik ikke mange dage, så havde Peder døbt os "Frappérne". Den ene dag tog den anden. Der gik næsten helt ferie i den. Jeg fik dog lavet nogle småting på båden. Bl.a. blev de nye højtalere monteret i cockpittet. Mona fik begyndt at omsy et par puder, så vi fik fire i stedet for to. Det blev da også til en lille udflugt over til fastlandet for at tage nogle billeder. 

Aegina

24. juni - 4 timer 40 min - 20,9 nm

Vi følges med Peter til Aegina. Vi lejer en stor knallert, for at køre en tur rundt på øen. Vi kører langs den nordlige kyst, ud til Agia Marina. Videre op til Afaia-templet, som er et at de bedst bevarede i Grækenland. Templet ligger på en høj omgivet af pinjer og med udsigt til Kap Sounion. Templet blev opført af kalksten omkring 500 f.Kr. og viet den lokale gudinde Afaia, som var en af Zeus' mange døtre. 23 af de oprindelige 32 søjler, der omgav hovedrummet, står endnu. 

Næste stop var ved Moni Agiou Nektariou, som er et relativt nyopført kloster. Det er et vigtigt pilgrimssted for folk, der kommer for at ære munken Anastasios Kefalas, der døde i 1920. Hans mumificerede jordiske rester ligger i klostret. Han blev kanoniseret som helgen i 1962 og blev således den første helgen i den ortodokse kirke i det 20. århundrede. Den overdimensionerede kirke, som ligger tæt op af klostret er Grækenlands største, og blev, så vidt jeg har kunnet finde ud af, færdigbygget og udsmykket i forbindelse med kanoniseringen af Kefalas. Turen blev afsluttet med en badetur på en af øens mange dejlige badestrande. Det var også tiltrængt efter en tur, hvor middagssolen bagte og hvor det ind i mellem føltes som at køre ind i en overophedet varmeovn. Specielt når vi kørte gennem de store olivenlunde og citrusplantager. Og plantagerne med pistacietræer ikke at forglemme. Aegina er jo kendt for deres lækre citrusolieristede pistacienødder.

Vi får besøg af Stefano og sønnen Philip. Stefano er græsk, men er dansk gift og bosiddende i Danmark. De er i Grækenland for at deltage i broderens bryllup, og så kombineres det samtidig med en ferie, hvor den øvrige del af familien støder til. 

Det skulle kun have været til et par overliggerdag, men lige før middag og vores afsejling, anløb en kæmpe stor motorbåd havnen. Den lagde sit anker, så ankerkæden krydser vores. Det er næsten umuligt for os at skulle hæve vores eget anker sammen med en 15 mm kæde fra 8 meters dybde. Og disse arrogante skiderikker i deres store lysthuse, er da helt og aldeles ligeglade med, når vi pænt og høfligt gør opmærksom på, at de altså lige har lagt deres kæde på tværs af havnen til gene for mere end én mindre sejlbåd. Vi gør havnefogeden opmærksom på vores problem, men der er jo også penge for havnen i at have de store lysthuse liggende, så han kunne ikke hjælpe. Vi blev til den følgende dag, men måtte forhale 6-7 m væk fra kajen om aftenen. Dieselos fra lysthusets generator stod ind i cockpittet og ned i vores agterkahyt, hvor vi sover. Den følgende dags morgen vågnede vi begge med en gevaldig hovedpine. Kunne årsagen være, at vi alligevel har sovet i for meget udstødning? Muligheden var nærliggende. 

Korfos

28. juni - 3 timer 20 min - 15,0 nm

Vi møder mange danske chartergæster i området. I dag var ingen undtagelse, men det skulle vise sig, at blev til lidt mere en blot et: "Hej, er i selv sejlet hele vejen herned?" Joan, Bent og pigerne Helena, Annika og Lilja. Familien bliver inviteret om bord til en lidt længere snak om det, at leve alternativt. Prioritering af fritid og arbejde og meget andet. Vi føler i løbet af snakken, at vi måske kan bidrage til lidt alternativ ferie, og inviterer derfor på en kombineret sejl-, fiske- og badetur den følgende dag. Det aftales, at vi mødes om bord kl. 11,00, og må så se hvad dagen kan byde på.

Vi fik sejlet. Der blev også fisket lidt - dog uden synderligt held. Og badning blev det jo også til. Men dagens højdepunkt var, da vi i mere end en halv time lå og sejlede mellem delfiner. Begejstringen ville ingen ende ta', hvilket er forståeligt, når det er første gang man ser delfiner. Vi ved at dagen blev en oplevelse for hele familien og det vil glæde os, om vi kunne mødes med dem på et andet tidspunkt.

Palea Epidhavros

30. juni - 5 timer 27 min - 14,7 nm

Vi nærmer os den 1. juli - mærkedagen. For to år siden lå vi i samme bugt på samme dato, og havde fundet et rigtigt godt spisested. Denne succes måtte gentages, men spørgsmålet var, om vi kunne finde det. Det mente vi at have gjort, og vi nød da et stort og velsmagende måltid mad i en lille appelsingårdhave, med lidt ekstra end vi normalt plejer at gøre. Det viser sig imidlertid, at det ikke var det rigtige sted. Det finder vi først et par dage senere, og så blev vi jo nødt til at gentage succesen og fejre dagen endnu en gang.

Vi har ikke tidligere mødt nogen, som sejler på samme måde som os, hvor vi er henholdsvis ude og hjemme et halvt år af gangen. Men i Epidhavros møder vi Pia og Peter, i Isabel fra Horsens. De har samme indstilling og bevæggrunde til, at gøre det man gerne vil, som os. De startede med at sejle året før os, altså i 2004.

Korfos

6. juli - 2 timer 45 min - 9,0 nm

Et par dage for anker sammen med Pia og Peter. Vi har haft nogle hyggelige dage sammen, men som altid skilles vandene og med et på gensyn vinkes der til farvel.

Aegina

8. juli - 3 timer 18 min - 15,0 nm

Vi er vendt tilbage til Aegina. Der er igen nogle småting på båden, som vi gerne vil have ordnet inden Kirsten Sydtoft kommer den 13. juli. Der skal også vaskes tøj, gøres rent og så er der lige rejsebrevet der skal skrives. Det er godt nok svært, at få tingene gjort, for konstante afbrydelser, når der kommer nye både i havn, som skal have en hånd med fortøjningerne. Og så må vi ikke glemme, at der faktisk også sejler mange danske familier rundt hernede i charterbåde. Pludselig ligger der en på hver side af os, og så kan det nok være snakken går. Familien Thuesen fra Ulbølle, V. Skerninge og familien Larsen fra Silkeborg, som også er vordende langturssejlere og frappédrikkere, som de skriver i gæstebogen.

Jan og Chris i s/y Havana dukker også op. Der bliver lige tid til en sundowner og udveksling af gode ankerpladser inden de igen er ude af havnen. Men dem møder vi nok igen, da vi de næste 14 dage til 3 uger sejler i samme område.

Afslutning.

LPlanen var, at vi skulle til Athen og leje turister et par dage inden Kirsten påmønstrer, men vi er på det kraftigste blevet frarådet at gøre det p.t. Athen er meget beskidt, og når det er mest varmt, ligger der en tyk dyne af smog hen over byen. Bilerne får kun lov at køre hver anden dag. Alt efter om nummerpladen har lige eller ulige nr. Varmen er så trykkende at man ikke får noget ud af opholdet. Vi vil jo gerne se noget, og det skulle da også gerne være en positiv oplevelse, så vi har nu udskudt besøget til hjemrejsetidspunktet i slutningen af oktober. 

Vi går nu ind i en periode, hvor der frem til 1. september vil være gæster/gaster om bord hele tiden. Det har vi set frem til. Kirsten kommer, som tidligere skrevet, den 13. juli. Hun skal overtager ansvaret for Cassiopeia i den uge i august, hvor vi tager på en lille uges ferie i Danmark, for at fejre Monas forældres guldbryllup. Kirstens datter, svigersøn og barnebarn kommer i denne uge for at sejle med Kirsten. Vores "gamle" genboer i Gelsted, Tove og Bent, kommer den 15. august og er om bord frem til 1. september. Det giver altid mere liv om bord. Og "hverdagen", - hvis man kan bruge dette udtryk, når der ikke er to dage, som er ens, - bliver nok ikke helt så ensformige, men man kan så måske sige, at det måske bliver lidt mere feriepræget. Vi får se.


Mange sejlerhilsner
Mona og Ivan 

sy-cassiopeia.dk  2006
Hjem          Rejsebreve         Båden        Gæstebog         Arkiv         Links