HJEM

REJSEBREVE

BÅDEN

GÆSTEBOG

ARKIV

LINKS

Almerimar, den 3. april 2006

7. rejsebrev – 5. del.

 

15. - 31. marts 2006.

På tur med Christa og Jørgen.

  • 16. marts – Christa og Jørgen havde fået stjålet deres tegnebøger på en parkeringsplads nær ved Valencia. Jørgen havde derfor ikke længere noget kørekort, så vi måtte en tur op til Guardia Civil i El Ejido. Vi havde fra andre hørt, at det var meget svært at få politiet til at gøre noget, med mindre man kunne tale spansk. Jørgen havde derfor fået sin søn i Danmark til at oversætte en forklaring af hændelsesforløbet, så politiet i det mindste kunne læse sig til hvad det var vi gerne ville have dem til. 

    Ved første besøg, fik vi lov at vente i næsten 45 minutter inden vi fik besked på at komme igen samme dags eftermiddag kl. 15.00. Da vi ankom på ny, blev vi modtaget af en venlig yngre betjent. Han gjorde virkelig hvad han kunne for at tale og forstå engelsk. Hvis ikke han forstod, blev der lavet små tegninger til hjælp. Det lykkedes derfor Jørgen at få et midlertidig kørekort. D.v.s. det var et stykke papir, hvorpå hændelsesforløb, hvad der var stjålet, personlige oplysninger og oplysninger om bilen var påført. Der kunne herefter ikke være tvivl om, at det herefter også skulle gælde som et midlertidigt kørekort. Dette dokument blev udskrevet i 5 eksemplarer, der blev stemplet og signeret af både politiet og Jørgen. Jørgen fik det ene eksemplar, betjenten beholdt de 4. Anmeldelsen blev med sirlig håndskrift ført ind i dagbogen, hvorefter sagen var afsluttet. Vi kunne tage tilbage til båden med god samvittighed og planlægge de næste dages udflugt. 

  • 17. marts - Vi kører til Casares hvor vi går en lang tur i byens stejle gader. Vi overnatter på havnen i Duquesa. Vi får et frygteligt regnvejr om natten. Det trommer på autocamperens tag, så det er lidt svært at sove. 

  • 18. marts -  Kører videre til Tarifa, hvor vi går en tur på havnen. Det er muligt at se Afrikas kyst, og den megen trafik der er ud og ind ad Gibraltar-strædet. Hurtigfærgen til Tanger når vi også lige at se komme ind i havnen. Vi fortsætter til Cadiz og Rota. I Rota har amerikanerne en fly- og flådebase. 

    Næste stop er Chipiona. Her er vi inde og se byens kirke, som er utrolig flot. Mona når en tur på stranden. Sandet er helt gult og meget fin. Vi overnatter i Sanlûcar på en lille plads ud til stranden.. Jeg prøvetager nogle solnedgangsbilleder med mit nye kamera.  Resultatet kan ses i billedserien. 

  • 19. marts – Dagen byder på en del kraftige regnbyger. Da vi når ud på den anden side Huelva holder vi frokostpause ude ved vandet. En kraftig front nærmer sig, og det varer ikke længe før himmel og hav står ud i et. Vi kører ind i Portugal og langs kysten til Portimao hvor vi overnatter på en parkeringsplads ved havnen. Der bliver tid til at gå en tur på havnen og langs med stranden. På stranden ser vi for første gang ”Portugisiske orlogsmænd.” En type gobbel (vandmand), som flyder på havoverfladen og drives gennem vandet når vinden rammer dens lille sejlformede facon. Den er utrolig giftig, så man skal passe meget på dem, når der bades. 

  • 20. marts - Da vi ikke har brød til morgenmaden starter vi med at køre. Vi kører ud til Sagres helt ude ved den sydvestlige del af Portugal. Efter morgenkaffen er vi ude på en borg helt ude på spidsen. På vores gåtur inde på borgens område, ser vi lystfiskere sidde uden for muren og fiske. Der er mere end 30 meter ned til det brusende hav. Men fiskerne er ikke bange for at læne sig ud, for at se om deres flod nu også ligger rigtigt i vandet. Det løber mig koldt ned ad ryggen at se på det. 

    Dagen byder endnu engang på kraftig regn og blæst. Turen går nordpå langs kysten, derefter nordøst og øst ind til den spanske grænse. Der er utroligt mange storke i området. Næsten enhver højspændingsmast har en storkerede på toppen. Mange af dem er allerede indtaget at et storkepar. Vi overnatter i Rosal de la Frontera, som ligger lige på den spanske side af grænsen. 

  • 21. marts - Dagens tur går ad smukke veje til Cordoba. Vi overnatter på parkeringspladsen ved lufthavnen efter at Christa og Jørgen har været inde og se Medina Alzahra. 

  • 22. marts - Vi kører til Cordoba centrum. Ser det gamle jødiske kvarter og katedralen.. Kører videre til Granada. Jørgen og Christa besøger Alhambra, mens Mona og jeg klarer opvasken. Vi kører mod Sierra Navada og overnatter på en campingplads som lå i ca. 1.100 meters højde. 

  • 23. marts - I Sierra Nevada går vi en tur i feriebyen. Mona og jeg tager en tur op i sneen med en kabinelift. Det er en utrolig flot tur, som tager ca. 20 min. hver vej. På turen op blæser det en del. Kabinerne svinger derfor en del, og vi overvejer at tage et snowboard ned i stedet, hvilket dog frafaldes igen. 

    På toppen nyder vi en kop kaffe, mens vi kan følge skiløbernes færd ned ad bjergsiden. Vel nede igen kører vi tilbage mod Almerimar. Turen hjem går ad en meget smuk og smal vejstrækning, som fører os gennem: - Lanjaron, som er kendt for sin gode og dyre kildevand, som sælges alle steder i Spanien. Mona og Christa fik samlet lidt mandler, og vi så hvordan et oliventræ blev ribbet. - Órgiva, som er kendt for at være tilholdssted for de resterende menneskene fra hippitiden i Europa. Der var mange af dem både yngre og ældre udgaver, - Torvizcón, Cáriar og Yátor, som alle var små hvide særprægede landsbyer, - og Ugijar, hvor vi fik fyldt vore vanddunke, så vi havde frisk kildevand med tilbage til båden. Turen blev afsluttet med et måltid mad på den lokale kinesiske restaurant. 

  • 24. marts – Bliver en ren dasedag. Det gode vejr er endelig vendt tilbage. 

  • 25. marts – Vi besøger Clisol, hvor vi overbringer Lola en CD med billeder fra vores besøg. Vi får købt tomater og agurker. På turen hjem handler vi ind i COPO centret i El Ejido, så vi kan komme i gang med henkogningen. Vi er dermed så småt gået i gang med forberedelserne til vores videre sejlads. Christa og Jørgen skal videre nordpå den følgende dag, så vi afslutter deres besøg med at ryge makrel til aftensmaden. 

  • 26. marts - Christa og Jørgen drager nordpå til det sydlige Frankrig hvor deres båd Dolphin er.   

  • De følgende dage bruges til yderligere henkogning samt proviantering til længere tids ophold på båden uden landgang. Vi har først en amerikansk familie, dernæst vore franske naboer og deres venner til spisning på Cassiopeia. Det blev til et par sjove oplevelser, hvor snakken gik livligt. Vore franske venner havde utroligt ondt af sig selv dagen efter. De kendte tilsyneladende ikke konsekvensen af at drikke lidt for meget dansk snaps.

Et sidste besøg i denne omgang.

Vi besøger en sidste gang Lois og John Jr. i Estepona i begyndelsen af april, inden vi tager videre. Vi var alle glade for at vi kunne nå det. Vi tager en sidste travetur langs stranden og rundt i området, hvor alt nu viser at det er forår. Masser af blomster er sprunget ud og parakitterne har travlt med at bygge reder i palmerne. 

Nogle faldefærdige huse skæmmer dog området. Hvorfor står de tomme, var et af vore spørgsmål til Lois. Lois forklarer, at for 10 -15 år siden købte amerikanske firmaer ferieboliger forskellige steder i Europa for at placere nogle penge. Når et firma så gik ned, havde man glemt alt om ferieboligen. Der bliver herefter ikke betalt til den fælles vedligeholdelse af området hvor boligen ligger. Områdets bestyrelse kan ikke inddrive pengene, for de har ingen steder at sende regningen hen, da firmaet jo ikke eksisterer mere og der er ingen personnavne at gå videre til. Nu står ejendommen så bare tom. De skyldige omkostninger stiger år for år. Til sidst er det skyldige beløb højere end ejendomsværdien. En ny ejer skal udrede det skyldige beløb ellers kan han ikke købe, og hvem vil gøre det ud over at betale for ejendommen. 

Vi kommer også til at tale om det ufattelige byggeri, som foregår langs hele solkysten. Dette er heller ikke uden problemer. Nogle boligkomplekser tages i brug, selv om bygherren ikke har kunnet få lagt enten vand eller strøm ind i ejendommen, fordi infrastrukturen ikke var forberedt til byggeriet. Vi hørte om et ejendomskompleks, hvor tankbiler om natten kom og fyldte svømmepølen med ferskvand for at beboerne så kunne hente deres drikkevand derfra op i lejlighederne. Bygherren kunne ikke få lov til at tilslutte ejendommen til byens vandledning. Det er forskellige myndigheder der giver de forskellige tilladelser.

Mange lokale forstår ej heller det megen byggeri. Der tales meget om korruption hernede, og for ca. 14. dage siden var der en stor politiaktion i Marbella, hvor 21 personer, heraf flere byrådsmedlemmer incl. borgmesteren, og højtstående embedsmænd blev anholdt og sigtet for korruption i forbindelse med udstedelse af byggetilladelser. Rådhuset blev lukket. Alle computere og en masse papirer blev beslaglagt. Hvad der sker efterfølgende ved vi ikke. Men det kan godt være, at der er mange andre, som får varme fødder i de spanske byer langs hele kysten. 

Et andet eksempel fra Almerimar, hvor en bygherre søger og får tilladelse til opførelse af et hotel ved kysten. Da byggeriet er færdigt viser det sig, at det pludselig er blevet til et boligkompleks med ejerlejligheder og ikke et hotel. Der bliver ikke udstedt ibrugtagningstilladelse før komplekset er lovliggjort. Det vil i dette tilfælde sige, at bygherren skal indbetale et større beløb til kommunen. Der betales forskelligt i forhold til hvilken type byggeri man skal opføre, og det er væsentlig billigere at få tilladelse til et hotel end til et kompleks med ejerlejligheder. Da boligbyggerier som regel ikke sættes i gang før mindst 80% af lejlighederne er solgt, må der være en masse mennesker der nu ikke ved, om de nogen sinde får lov til at bruge det de nu en gang har betalt for. Jo, sandelig - det går godt i Spanien.

Mona når da at få sit første havbad i år inden vi tager afsked og vender tilbage til båden.

Afslutning.

Nu forestår nogle hektiske dage med den sidste forårsklargøring. Der skal gøres hovedrent, spules og poleres. Motoren skal have skiftet olie. Mange andre sejlere har allerede forladt havnen, mens vi havde en varm og stabile periode. Bare på de få dage fra jeg startede skrivningen af denne beretning er vejret skiftet til igen at være meget blæsende og noget køligere. 

Vores plan er, at sejle fra Almerimar 2. påskedag den 17. april 2006 med kurs mod Ibiza, Mallorca, Sardinien, Sicilien, Italien, Grækenland for at lægge op i Tyrkiet for næste vinter. Min bror Ejgil kommer herned den 15. april og skal sejle med i 3 uger. Vi ser frem til mange gode sejldage i sommerens løb. 

Som et nyt tiltag på hjemmesiden, kan du nu følge med på vores tur via Google Earth. Vi vil med ca. en uges mellemrum lægge en position ind, hvor vi befinder os. Så kan du, hvis du installerer programmet, altid få at se hvor vi befinder os.

Vi har oplevet og lært meget denne vinter, både om os selv og om andre på godt og ondt. Vi ved, at vi ikke egner os til at ligge stille så længe på samme sted, med mindre vi foretager os andre ting, så som at tage på ture og rejser, som vi jo også så godt kan li'. Men det er ikke noget langtursbudgettet har godt af. Derfor må vi nok se i øjnene, hvilket vi allerede har gjort, at vi ikke kan nøjes med én vinter, men må tage de følgende 2 vintre hjemme i Danmark, for at supplere kassebeholdningen til den videre tur. Men det er vilkår vi kan leve med. Det positive er jo så, at vi også ser mere til familie og venner ind i mellem.

Jeg vil slutte for denne gang med et ønske om, at i i Danmark, eller hvor i nu måtte opholde jer, får en rigtig god og solrig sommer (Det er vel heller ikke for meget forlangt efter denne vinter.) og rigtig god vind til alle sejlerne. 

sy-cassiopeia.dk  2006
Hjem          Rejsebreve         Båden        Gæstebog         Arkiv         Links