HJEM

REJSEBREVE

BÅDEN

GÆSTEBOG

ARKIV

LINKS

Almerimar, den 3. april 2006

7. rejsebrev – 3. del.

Februar 2006.

På ferie i Danmark.

Vi skulle flyve tidligt om morgenen. Derfor havde vi besluttet at overnatte i lufthavnen i Malaga. Vi stolede ikke på bussernes køretider. Vi havde tidligere oplevet, at bussen først kører 15 - 30 min. efter hvad der stod i køreplanen. Det tager man med sindsro i Spanien. Her er der ingen der står frem og skælder ud over at bussen er forsinket. Her er det mere almindeligt en ualmindeligt. Tænk hvis det var sådan i Danmark! 

Nå, men vi skulle altså have en hel nat til at gå i lufthavnen. Vi regnede nok med at vi ville kunne sove en lille smule på skift. Jeg var den første til en lille lur. Som mange ved sover jeg ikke særlig lydløst, for at sige det mildt. Dette bemærkede en anden - tilsyneladende passager - også. Dette bragte ham i særdeles dårligt humør, da han ikke kunne sove i den larm jeg frembød. 

Efter at have vækket mig et par gange og blot skældt ud på mig og bedt mig om at lade være med at snorke, blev han 3. gang mere voldsom. Han kom over og lovede mig øretæver, hvis jeg ikke holdt op og Mona skulle for øvrigt holde op med at sidde og lægge kabale. Jeg kunne finde mig et andet sted at sove ellers ville han hente politiet, så jeg kunne blive bortvist. 

Nu var jeg imidlertid også blevet træt af ham, så jeg sagde at det var ok at han hentede politiet. Det overhørte han tilsyneladende. OK - sagde jeg, samtidig med at vi begyndte at pakke vores ting sammen, hvis du ikke vil hente politiet, så gør jeg! Nu fik han pludselig meget travlt. Pakkede alle sine ting sammen incl. den sovepose han ellers havde iført sig, trak i skjorte og bukser og skred i rasende skridt væk fra området. 

Jeg vidste hvor politiet holdt til, så da han drejede i den modsatte retning af hvor kontoret lå, råbte jeg efter ham og sagde at han gik den forkerte vej. Han vendte sig arrigt om og gav mig fingeren. Da vi så han henvendte sig til en person i en form for officiel påklædning, kunne vi ikke lade være at forfølge sagen. Det var en person fra hittegodskontoret, han havde henvendt sig til. 

Og da vi kom til og spurgte til om der var problemer, grinede han lidt og fortalte, at den lille vrede person var en hjemløs, som havde sit tilholdssted i Lufthavnen om natten. Nu vidste vi hvorfor han havde fået så travlt med at komme i tøjet og pakke sammen. Hvis politiet blev involveret ville han efter al sandsynlighed blive smidt ud i kulden, hvor han slet ikke kunne finde noget sted at sove, eller i værste fald blive anholdt for at genere lufthavnens kunder. Vi så ham forsvinde ind bag ved nogle af indtjekningsskrankerne. Her fandt han måske et sted at sove.

Vi landede i Kastrup kl. 15.30, ca. 15 min. forsinket, til frostvejr og masser af sne. Blev hentet af vores svigersøn Morten, hvorefter vi kørte til Øm ved Roskilde, hvor de nu bor. Sikke et dejligt hus de der har fået bygget. Ingen vidste vi var i Danmark ud over Maiken og Morten. Så da jeg ringede til Lykke fra deres telefon, blev hun meget forundret over, hvordan jeg kunne ringe til hende fra dette nummer, indtil det gik op for hende, at vi jo nok var hos dem. 

Nu startede 14 dejlige og ind i mellem hektiske dage. Begge vore familier skulle besøges. Andreas, vores ældste barnebarn, fyldte 11 år, og der var derfor ikke blot stor familiefødselsdag, men også Andreases klasse kom til fødselsdag, mens vi var der. Vi skulle også lige se hvor dygtig drengene, Maiken og andre familiemedlemmer var blevet på de ethjulede cykler. 

Lykke fik besøg af et par omgange, og vi fik set hendes hyggelige lejlighed midt i Næstved. Mens vi var hos Lykke fik jeg også lejlighed til at få afleveret mit feriekort på Arrivas kontor. Det var dejligt at hilse på gamle kollegaer, som var overrasket over at se mig på disse kanter på dette tidspunkt. 

Jeg fik at vide, at vores "gamle" ven Peter Brendstrup, som sammen med Bente i øjeblikket er hjemme for at tjene lidt håndører til deres videre tur, har overtaget mit job. Nu håber jeg, at kunne overtage Peters job til efteråret, når det er min tur til at komme hjem og tjene lidt mønt. 

Birgit og Palle i Sakskøbing fik et besøg. Dette besøg betalte vores ferierejse + efterfølgende ophold i Madrid, da vi nåede at sælge vores "gamle" redningsflåde, som lå i Sakskøbing Bådelaugs lokaler, inden vi rejste tilbage til båden. (Fedt) 

Vores ferie blev afsluttet med et besøg hos Lonny og John i Køge. John havde tilbudt at køre os til lufthavnen, ligesom han kørte os til Estepona næsten 4 uger tidligere. 

Der var selvfølgelig mange andre, som vi også gerne ville have besøgt mens vi var hjemme, men tiden var ikke til det. Vi håber i vil bære over med os. 

Som før skrevet tog vi ophold i Madrid inden den sidste del af hjemrejsen blev gjort med bus. Vi havde kontaktet Mark fra Esbjerg, som også ligger i marinaen i Almerimar. Han har opholdt sig en hel del i Madrid hos sin kæreste, så kunne formentlig hjælpe med at finde et passende Hostal, som ikke var for dyr. 

Det gjorde han via kæresten. Da vi ankom til Madrid omkring kl. 19.00 kunne vi tage bus og metro ind til et Hostal midt i Madrid og indlogere os som forudbestilt. 1 1/2 dag i Madrid er ikke meget. Derfor valgte vi at tage turistbusserne rund på sightseeing i byen selv om vejret ikke lige frem indbød hertil. 

Efter en bustur på 7 1/2 time ankom vi til båden lige omkring midnat, nøjagtig efter 4 uger og 19 timers ferie. 
 

Et uheld, som kunne have fået katastrofale følger.

Vi havde nu ca. 1 1/2 uge til at vore venner Margit og Jens fra Næstved skulle komme den 1. marts. Tiden skulle bruges til bl.a. at få klaret nogle småting på båden, herunder skulle vores forbrugsbatterier skiftes. Det er jo ikke en operation, som man overhovedet forbinder med noget problem. Men hvad der kan gå galt gør det altså en gang i mellem. 

Vores forbrugsbatterier står i en batterikasse i hovedkahytten. 2 batterier på hver 130 Aph. Jeg har godt nok hørt om, at batterier kan danne knaldgasser, men hvor slemt og hvor voldsomt det kunne være vidste jeg ikke. Men det fik jeg konstateret, da det ene batteri eksploderede og sendte flere stykker plastic og batterisyre ud i hele kahytten og op i cockpittet. En gnist, foranlediget af, at min fastnøgle smutter af møtrikken da jeg vil frigøre ledningerne fra den ene pol, udløser eksplosionen. 

Det første jeg gør, er at tage mig til højre øre og rejse mig. Jeg føler mig total døv. Jeg fatter ikke hvad der er sket. Mona kigger forskrækket ned og ser mig stå med ryggen til nedgangen, med hånden på den ene side af ansigtet. Hun tror i første omgang, at jeg har fået smadret den ene side af ansigtet, indtil hun finder ud af, at det er "blot" mit øre jeg prøver at stoppe vibrationerne i. 

Jeg har heldig vis ikke fået syre i øjnene (jeg havde ikke briller på) eller andre steder på kroppen. Nogle grimme rifter på højre arm, fra flyvende plastikstykker, er de eneste skrammer jeg har fået. De bliver selvfølgelig vasket godt og rengjort for eventuelle syrerester. 

Hørelsen vender gradvis tilbage - heldigvis. Et større rengøringsarbejde følger nu. Den syre, der ikke er sprøjtet rundt i kahytten er sivet ud af det totalt ødelagte batteri og ligger nu i bunden af batterikassen, og trækker ned gennem en lille revne, så sumpen nu også opbevarer batterisyre. Men det var for mig ikke noget at tale om. Jeg var glad for, at jeg endnu engang havde været heldig ikke at komme alvorlig til skade.

Jeg tænker helst ikke på, hvad der reelt kunne være sket, hvis det værste var sket. Man kunne godt få den tanke, at nogen holdt hånden over mig endnu en gang. Fremover bæres beskyttelsesbriller, handsker og hele kroppen er dækket i tøj, når der arbejdes med batterierne, også selv om der blot er tale om kontrol af batterisyre. Mit uheld var medvirkende årsag til, at mange andre både her ved broen også skiftede batterier. De var måske ikke alle på toppen. 

Karneval i Almeria.

Ligesom vi for 12 år siden så karneval i Malaga, tog vi denne gang med Bent til Almeria. Der var mange flotte udklædninger, men desværre kunne det slet ikke måle sig med det vi så i Malaga. Vi har senere fået at vide, at dette skyldes, at der ikke er nogen tradition for karneval her i Almeriaprovinsen.

 

sy-cassiopeia.dk  2006
Hjem          Rejsebreve         Båden        Gæstebog         Arkiv         Links