HJEM

REJSEBREVE

BÅDEN

GÆSTEBOG

ARKIV

LINKS

Almerimar, den 13. oktober 2005

5. rejsebrev – 1. del

 

"Indledning"

Vores første mål er nået. Vi ligger nu godt fortøjet i havnen i Almerimar for vinteren (www.marina-almerimar.com). Havnen har plads til 1150 både, så der er meget at se på og megen leben rundt om på bådene. Der er ufattelig mange engelske både, mange tyske og en del skandinaviske både. Der er vel 10 danske både, hvor besætningen på halvdelen af dem er taget hjem. Mange af bådene har fast vinterhavn her. Besætningerne tager hjem om vinteren og kommer så igen til foråret, når vejret bliver mere stabilt. 

Vi kan allerede nu mærke forandringen i vejret. Det har været overskyet, regn med lyn og torden, og nu blæser der en hård vind fra vest, hvilket varer ved nogle dage endnu. Dagtemperaturen er faldet til 23 grader her i kahytten, så sko og sokker er atter fundet frem. Men så kan vi jo passende tage fat på at mindes de varme dage derfra hvor 4. rejsebrev sluttede.

 

Lørdag d. 27. august til torsdag den 8. september 2005.

Fra Port Vendres i Frankrig til og i Palamós i Spanien.

Vejrmeldingen har lovet regn fra kl. 09.00, svag vind fra NØ, så det er med at komme af sted inden regnen begynder. Den svage vind gjorde, at ”Helmer”, vores 2. styrmand og autopilot, fik lov til at holde kursen. Vores plan var at finde en god ankerplads, da vi gerne ville spare lidt havnepenge. 

Midt på eftermiddagen når vi Isla Meda Grande. Her er lagt ankerbøjer ud, hvilket mange sejlere benytter sig af. Da bøjerne ligger SV for øen og vinden står i NØ er stedet perfekt for en overnatning. Da klokken nærmer sig 17. begynder bådene omkring os imidlertid at sejle der fra. En lokal politibåd ligger og cirkler rundt i nærheden, og tanken slår os så, at det kan være, at man ikke må ligge her for natten, da øen er naturreservat, hvor der kun er adgang i dagtimerne. Da politibåden kommer i prajeafstand, får vi spurgt om vi må overnatte ved ankerbøjen. Desværre, pladsen skulle være forladt inden solnedgang. Hvor surt – nu kunne vi så sejle videre og se om vi kunne finde en anden ankerplads og helst inden det blev mørkt. 

En ny ankerbøje blev fundet ud for en lille havn Port Llafranc kl. 20.15. Regnen havde nu nået at indhente os, så efter aftensmaden en lang dags sejlads blev køjen hurtigt fundet. Nattefreden skulle dog ikke vare længe. Omkring kl. 23.00 hørte vi motorstøj, og en kraftig projektør blev rette mod os. Vi kunne høre nogle snakke højlydt. Der var ikke andet for, end at vi måtte op og se hvad der foregik. Det viste sig, at vi havde lånt en privat ankerbøje, og nu var ejeren vendt tilbage fra sin fisketur. Der var ingen vej uden om. Vi måtte flytte. Regnen var imidlertid taget til og stod ned i tove samtidig med at vinden var drejet i SØ, så den stod lige ind i bugten. Surt – i det vejr havde vi ikke lyst til at begynde at lede efter en ny ankerplads, så vi krøb stille og roligt ind i den lille havn, og håbede på, at alle sov, så vi kunne ligger et eller andet sted og så smutte tidlig næste morgen inden nogen vågnede. Men sådan skulle det ikke være. Selv om klokken nu var over midnat, stod der en og tog i mod os, og anviste os en plads lige op af havnekontoret. Vi fik - 6 timers søvn, - lov til at ligge i havnen til kl. 09.00 samt – lov at betale 40 euro.

Glæden var så meget større, da vi omkring middagstid dagen efter kunne ankre op ud for Palamós. Beskyttet for alle vindretninger med undtagelse af SV. Høj flot sol og næsten ingen vind. Klart blåt vand og en dejlig badestrand. Mere kunne man ikke forlange. Her lå vi så i tre dage/nætter. Der var flere småting vi skulle have klaret. Vi skulle have et spansk telefonnummer, så det var muligt at komme i kontakt med os hjemme fra. Vi skulle have etableret kontakt til Montse, (Montse er en spansk pige, som vi havde boende hos os i et halvt år for 5 år siden, mens hun var på arbejdsudveksling) som vi gerne ville besøge når vi nåede Barcelona.

På 4. dagen i Palamós måtte vi igen søge havn. Vinden var taget kraftig til fra SV, så vi lå meget uroligt. Vi sejlede ind i industrihavnen, lå og cirklede lidt rundt, ind til vi blev prajet og anvist en plads, hvor vi kunne ligge. Vi var ualmindelig heldig denne gang. Det viste sig, at den eneste ledige plads der var blev brugt til udlejningsbåde, men da båden var ude at sejle kunne vi benytte pladsen i stedet. Dette var dog ikke ensbetydende med, at vi slap for havnepenge, men prisen var til at have med at gøre. 12 euro/døgn incl. vand og el. Vi besluttede derfor, at blive yderligere 3 dage da vejrudsigten ikke var alt for god. Efter at vi endelig havde fået kontakt med Montse, viste det sig, at der var langt kortere vej for Montse og hendes mand Isaac at køre til Palamós end til Barcelona, da de nu bor i Girona. Vores ophold blev derfor yderligere forlænget i Palamós med nogle dage


På heldagsudflugt til Girona. 

Vi er nu nået til fredag den 2. september 2005. Dagen, hvor vi havde besluttede at tage på en heldagstur til Girona med bussen. Det blev en rigtig god oplevelse. Girona er en meget charmerende by. Den er delt i 2, idet floden Riu Onyar løber gennem byen. Den ældste del er fra middelalderen og er langt den mest interessante. 

Da vi kom til Girona besluttede vi at tage det lokale turisttog, for at danne os et overblik over seværdighederne og derfra udvælge os de steder vi gerne ville kigge nærmere på. Det blev derfor til en efterfølgende lang, lang travetur hvor vi bl.a. fik set: - Det gamle jødiske kvarter fra middelalderen, som dengang blev bygget op omkring synagogen. – Det arabiske bad, som er en romersk bygning fra det 12. århundrede inspireret af de offentlige romerske badstuer. – Katedralen, som er resultat af en harmonisk blanding af forskellige stilarter fra det 11. til 18. århundrede. Af den første romerske bygning fra 1038 er klosteret og en del af et tårn bevaret. Kirken fra det 14. århundrede var planlagt med 3 kirkeskibe. I det 15. århundrede blev det ændret til at indeholde et kirkeskib, som i dag er det største gotiske kirkeskib i verden. Her ud over blev det til en lang travetur langs og på den gamle bymur, hvorfra vi havde en flot udsigt ind over byen og ud over landskabet uden for. Det var 2 godt trætte personer, der samme aften krøb i køjerne efter en oplevelsesrig dag.


Besøg af Montse og Isaac.

Lørdag fik vi så besøg af Montse og Isaac. Et dejligt gensyn, som satte præg på hele dagen. Der blev opfrisket minder fra Montses ophold i Danmark. Der blev set bryllupsbilleder fra deres bryllup pinse lørdag 2005. Det blev også til en lille tur i gummibåden ind langs stranden inden dagen blev afsluttet med en let middag på en af byens restaurationer. 

Det blev aftalt at vi skulle komme og besøge dem i Girona følgende tirsdag. Isaac ville hente os i bilen kl. 19.00. Vi kunne så overnatte hos dem og så tage bussen tilbage dagen efter når vi vågnede. Det var blot ensbetydende med, at måtte forlænge vores ophold yderligere nogle dag i Palamós. Men vi var også ved at føle os godt kendte med omgivelserne og med havnefogeden, så det ikke ville blive et problem for os.


På cykeltur.

Søndag måtte vi låse båden af og tage på en heldagstur på cykel rundt i landskabet. Vi havde tidligere på ugen fået at vide, at vi først skulle forlade havnen og ligge for anker denne dag, idet byen denne dag fik besøg af et stor krydstogtskib, så molen ville blive lukket for publikum af sikkerhedsmæssige grunde. Det blev senere ændret til, at vi kunne få lov at blive liggende, hvis vi forlod båden inden krydstogtskibet ankom og accepterede først at ville om bord igen efter at det var afsejlet igen samme aften. Efterhånden som vi nærmede os søndag ændrede havnefogeden det yderligere til, at han godt kunne finde et hjørne i havnen hvor vi kunne ligge, så vi frit kunne gå fra og til borde. Men da havde vi allerede besluttet os for en cykeltur, og så syntes vi ikke der var grund til at begynde at flytte båden fra den ene side havnen til den.

Jeg tror jeg fik et helt års motion denne søndag. De små cykler er altså ikke til langtur. Men vi kom da rundt, ad veje, stier og fortove. Op og ned ad bakker. Nogle gange på stier, hvor vi måtte bære cyklerne, da terrænet ikke var muligt at cykle på. Højdepunktet, dette på flere måder, var da vi nåede toppen af et mindre bjerg ca. 500 m over havet, hvor vi havde udsigt over Middelhavet og ind over en bag ved liggende dal. 

Efter at have cyklet og gået i godt 8 timer, var vi tilbage i Palamós ved syvtiden. Nu trængte vi til noget at spise, og da vi ikke kunne komme på båden før tidligst kl. 21.00 måtte en af de små restauranter holde for. 3 retters menu + 1 liter øl til hver – 16 euro. Det var godt på flere måder. At vi så også måtte have to kopper kaffe nede ved stranden til 4 euro, da det trak ud med afsejlingen af krydstogtskibet, måtte vi acceptere. Men hold da op, hvor sov jeg godt den følgende nat, og der var lige nogle muskler, som skulle strækkes en ekstra gang den følgende morgen.

 

På besøg hos Fernando.

Onsdag den 8. september 2005. Vi er vel kommet tilbage fra en dejlig aften hos Montse og Isaac. Lidt trætte, da det jo gik hen og blev halvsent inden sengen blev fundet. Og så var det jo lidt mærkeligt pludselig at ligge i en seng, hvor alt stod stille. Tidlig op, for at spise morgenmad sammen med Montse. Så alt taget i betragtning ikke så underligt, at vi var lidt matte i sokkerne. Dette er ikke ensbetydende med, at vi har tid til at ligge underdrejet. Der er efterhånden en del, som skal pakkes sammen og stuves af vejen inden afsejlingen i morgen. 

Om aftenen går Mona i gang med at pakke cyklerne sammen som det sidste. Og nu sker der så det, som bl.a. er med til at gøre, at vi oplever mere end så mange andre, når vi er ud at sejle. En mand kommer over på kajen hvor vi ligger, og hvor Mona er i gang med at pakke cyklerne. Han går lidt rundt og kigger nysgerrigt på Cassiopeia, men siger ikke noget. Mona syntes det virker lidt underligt, så hun kommer så med en bemærkning om en stor motorbåd, som ligger i den anden ende af havnen. Manden er spanier, og har svært ved at forklare sig på engelsk, men han får da forklaret, at den store motorbåd da ikke er noget i forhold til den han sejler på. Det er nemlig den store redningsbåd, som normalt sejler på Atlanten, og som ligger lige overfor os. 

Jeg kommer til, og han fortæller nu, at han har været i Danmark bl.a. Næstved og Esbjerg flere gange sejlende som matros. Jo, jo så var snakken jo godt i gang og på et tidspunkt griber jeg chancen til at spørge, om det ikke kunne lade sig gøre og komme op og se redningsskibet. Nu lyser han helt op. Selvfølgelig kunne vi det og så præsenterede han sig - Fernando. 

Rundvisningen startede i kabyssen. Der blev servere kaffe og Fernando hentede en hjemmelavet mandellikør, som han syntes vi skulle smage. Vi var oppe på broen og ude på platformen, hvor alt redningsudstyr var placeret. Vi var også i maskinrummet og se de store maskiner som drev skibet, selv om vi første omgang havde fået at vide, at der måtte ingen andre end maskinmesteren komme. 

Efter rundvisningen syntes Fernando, at vi skulle gøre gengæld. Han ville meget gerne om bord på Cassiopeia og se hvordan sådan et lille skib tog sig ud om læ. Og selvfølgelig måtte han og skulle han have dette som gengæld for hans gæstfrihed. Han var noget benovet over vores forhold at leve under. Han fik skrevet i vores gæstebog. Navn og adresse hvis vi skulle komme på hans hjemlige kanter nær ved byen Viggo, som ligger ud til Atlanterhavet. Hans telefonnummer fik vi også. Så kunne vi bare ringe til ham hvis vi havde brug for hjælp så ville han være der i løbet af 10 minutter. 

Nu ville Fernando gerne vide hvornår vi skulle sejle. Vi fik forklaret, at det gjorde vi kl. 07.00 den følgende dag. Nå, jamen så skulle Fernando nok komme og hjælpe med at kaste fortøjningerne. Det syntes vi nu ikke at han skulle stå op til, men han insisterede og for øvrigt betød det ikke noget, for hans vagt starte kl. 04.00, så han var skam oppe alligevel. Godnat Fernando vi ses i morgen tidlig.

 

Fredag den 9. til tirsdag den 13. september 2005.  Palamós - Barcelona


Barcelona here we come 

Trosserne blev kastet præcis kl. 07.00 med hjælp fra Fernando. Det var næsten vindstille, så sejladsen foregik for motor helt hen til kl. 13.47, hvor der begyndte at komme så meget vind, at det kunne betale sig at sætte sejl. Vi fik dog godt 2 timer for sejl inden vi gør klar til at anløbe Port Olympic i Barcelona. Det var en lidt speciel fornemmelse at komme sejlende til denne havn, som vi besøgte for 11½ år siden på vores sidste tur. Og ikke mindst Barcelona, som jeg føler er en af de storbyer, som man aldrig bliver færdig med at opleve. Lidt i lighed med Paris. Efter besøg på havnekontoret for at få anvist plads, og vel fortøjet kunne forberedelserne til et par dages ophold her gøres. 


På cykeltur i Barcelona

Vores små cykler bliver igen pakket ud. De er uundværlige for os nu. Vi cykler en tur gennem byen. Ind gennem Parc de Cascada hvor bl.a. det catalanske parlament ligger. Her var en større opstilling og prøver på et arrangement i forbindelse med den catalanske nationaldag den 11. september i fuld gang. Der var masser af Tv-kameraer og radiokommentatorer, som afprøvede udstyret. Vi finder ud af at hele optrinnet foregår kl. 11.00 den følgende dag og beslutter os for, at det vil vi gerne opleve, så vi må være i god tid næste dag. 

Vi finder en lille forretning, hvor vi kan købe os lidt at spise. Det er en muslimsk slagter, som har lidt af hvert. Vi køber bl.a. nogle af de honningbagte og meget kompakte kager af forskellig slags. De smager vældig godt, men skal dog til sidst skylles ned med lidt vand for ikke at virke alt for søde. Turen går videre til den gamle bydel. Gennem det Gotiske kvarter med de meget smalle gader og videre ud mod ”Plaza Catalunya”. Her finder vi en internetcafé og får sendt nogle mails hjem. 

Vi slutter dagen af med et besøg på et største og flotteste marked i Barcelona. Det var godt nok imponerende. Her kan man købe alt for næsten ingen penge. Specielt er frugt og grøntsager utroligt billigt, så der købes vildt ind. 1 kg. røde vindruer - 0,89 euro (6,71 kr.), 4 store ferskner – 0,65 euro (4,90 kr.), 1 kg. tomater + 2 nektariner + 4 æbler + 4 store blå blommer – 1,75 euro (13,25 kr.) og aftensmaden kom til at bestå af 1 kg kyllingevinger til 2,08 euro (15,75 kr.). D.v.s. der var mad til 2 dage. Det kunne ikke findes billigere.


Cataloniens nationaldag

Mange cataloniere mener, at Catalonien bør være et selvstændigt land. Man har sit eget sprog, som absolut hverken er fransk- eller spanskklingende. Derfor afholder man også sin egen nationaldag og har sin egen nationalsang. Man vælger egne repræsentanter til parlamentet, hvilken man i øvrigt ikke tror på eller har respekt for. Dette er bl.a. med til at øge patriotismen, når muligheden byder sig. Og det skinner tydeligt igennem denne søndag eftermiddag og aften. De catalanske flag vejre alle steder. Partifanerne for de 2 partier, som er repræsenteret i parlamentet – de konservative og de liberale – svinges mange steder. Eller de bliver brugt som en kappe bundet over skuldrene.

Vi nåede tids nok op i Parc de Cascada til at få en rimelig plads, hvorfra vi kunne følge hele højtideligheden, hvor det catalanske flag officielt blev sat. Taler og musikalsk underholdning af hhv. lokale politikere og lokale musikere, samt det at alt foregik i nationaldragter var med til at skabe den helt rigtige stemning.

Et par af byens museer havde gratis adgang på nationaldagen. Det benyttede vi os af ved at besøge ”Museu de Zoologia Historia Natural”, hvor hovedattraktionen er udstillingen af dinosauruser, som er fundet forskellige steder i verden. Efter at have gået rundt i museet i et par timer, ”trængte” vi til en cykeltur. Vi cyklede derfor OP til Park Güell. En storslået park bygget efter linierne af ”an English garden city”  af arkitekten Antoni Gaudí i årene 1900 til 1914 på bestilling af vennen Eusebi Güell. Fra havens mange niveauer er der udsigt over Barcelona by, og ud over Middelhavet.

Sidst på eftermiddagen vendte vi så tilbage til Barcelona by. Nede ved byens triumfbue var der optakt til den helt store fest med forskellige optrin, dans, musik blandet med politiske taler. Der var boder over alt. Her blev der solgt bøger, flag og uddelt brochurer om Catalonien. Der var telte, hvor lokale politikere var i krydsild. Borgerne kunne her få lejlighed til at stille politikerne de spørgsmål, som de gik og brændte inde med, og politikerne kunne så prøve at give dem et tilfredsstillende svar, hvilket det ikke lød til at de kunne hver gang. Nu skal jeg så ikke glemme at fortælle, at der jo selvfølgelig også var øl- og vintelte. Så stemningen fejlede absolut ikke noget.

Først på aftenen følte vi os godt trætte og mættet af indtryk. Vi besluttede derfor at køre ned i båden for at fortære indtrykkene og nyde aftensmaden i fred og ro. Vi skulle dog lige forbi statuen af Columbus og cykle ad promenaden for at afslutte turen på behørig vis.

 

Vi venter på ”Liberty”

Det var meningen, at vi skulle sejle tirsdag den 13. september, men da vi havde fået en SMS fra Kirsten og Bjarne på ”Liberty” af Nakskov om at de var på vej til Barcelona, besluttede vi at blive i Barcelona endnu en dag. Vi fik så lejlighed til at få skrevet og sendt fødselsdagsbrev til Lykke, som fyldte 21 den 18. september. (Det er nok de sværeste dage for os, når vi er langt væk hjemme fra og ikke kan deltage i festligholdelse af familie og venners mærkedage, men det er nogle af  omkostningerne vi ”betaler” ved at gøre det vi nu engang har valgt at gøre). 

Vi får også tid til at bunke diesel. 115 liter hentet i 10 liters dunke på den nærmeste tankstation 1,5 km fra havnen. Hvad gør man ikke for at spare 0,22 euro/liter. ”Liberty” når desværre ikke Barcelona. På grund af optræk til regn og tordenvejr, - hvilket absolut ikke er at spøge med på Middelhavet -, havde de søgt havn blot 20 sømil nord for Barcelona. Vi beslutter derfor at sejle den følgende dag. Pengepungen trænger til et hvil fra de dyre havnepenge.

 

Onsdag den 14. til mandag den 19. september 2005. Barcelona – Garraf - La Ampolla

På gensyn Barcelona – Hej ”Liberty”

Omkring kl. 08.00 modtager vi en SMS fra ”Liberty”. De er på vej. Vi regner lidt på tiden de vil være om at sejle hertil. Vi kan først afregne på havnekontoret kl. 10.00 så hvis vi nu trækker den lidt, og måske sejler lidt i den modsatte retning af hvad vi eller skal, kan vi måske lige sige hej til ”Liberty” inden vi sejler sydpå. Vi tager afsked med Barcelona med et ”På gensyn”. Der er så meget vi ikke nåede at se, at vi må tilbage på et senere tidspunkt. Men det er jo også godt at have noget til gode. 

Vi fandt ”Liberty”, fik sagt hej og hørt hvordan det gik, inden de stævnede mod Port Olympic og vi mod Garraf, som lå blot 19 sm syd for Barcelona. Vi havde derfor tid til at slappe af om bord. Nyde det smukke landskab vi sejlede langs med. Prøve om vi kunne finde lidt vind at sejle for, da der heller ikke denne dag var meget af den. Efter et par timer måtte vi opgive og starte motoren for at nå havnen.

Torsdag var det tidligt op med afgang kl. 07.03. Vi ville gerne nå Ebro Nord, godt 60 sm sydligere. Ebro er et stor deltaområde, hvor vi kunne ligge for anker godt beskyttet for alle vindretninger bort set fra NV. Efter godt 11 timers sejlads kunne vi kaste anker kl. 18.10 på 4 meter vand i læ for den friske SØ vind vi havde haft mod os de sidste 4 timer.

. 

En udfordring vi aldrig vil glemme

Fredag er det rigtig fint vejr igen. Sol og svage vinde fra forskellige retninger. Gummibåden bliver pustet op, og vi sejler ind til La Ampolla for at kigge lidt på byen. Da vi sejler tilbage til Cassiopeia runder vi lige en anden ankerligger. Han er lokal, så vi får lige nogle oplysninger om følgende dags vejr. Hård vind fra N, men det skulle først starte med at regne fra morgenstunden. Regnen skulle holde op omkring middagstid og så vil den kraftige mistral ellers sætte sit præg på resten af dagen. Vi får også at vide hvor det vil være godt at ligge for anker når vinden står i nord. Det var jo alt sammen godt at vide, så kunne vi jo i god tid tage vore forholdsregler, og finde bedre plads inden det blev for slemt. 

Vi var igen en tur inde i byen om eftermiddagen. For god ordens skyld gik jeg lige på havnekontoret for at få en frisk vejrmelding og høre om der skulle være en plads i havnen, hvis vejret skulle blive for dårligt det følgende dag. Vi kunne sagtens få plads i havnen. Vi kunne bare kalde på kanal 9 på VHF’en, så skulle vi nok få anvist plads. Prisen gjorde dog, at vi var enige om at det skulle blive meget, meget slemt før vi gik i havn. 38, 16 euro (ca. 290,- kr.). Vi blev helt dårlige ved tanken om at skulle betale så meget.

Vi kunne dog tage tilbage til båden og så håbe på, at vejrudsigten ikke holdt hvad den lovede. Det gjorde den ikke. Under aftensmaden, som vanligt blev indtaget i cockpittet omkring kl. 21.00, bemærkede vi, at vi det ene øjeblik havde vores ankerkugle på styrbord side. 10 minutter efter havde vi den på bagbord side. Selv om det var ved at være mørkt kunne vi tydelig se den hvide kugle. Vinden skiftede tilsyneladende retning hele tiden, så vi nærmest lå og cirklede rundt om vores anker. Vi spekulerede ikke nærmere over det for ankret skulle nok holde. Vi lå over sand og havde lagt rigeligt kæde ud til at det godt kunne blæse en hel del uden at vi ville få problemer af det. 

Mona havde vundet første bad under bruseposen inden køjetid. Mens Mona bader, gør jeg mig klar nede i kahytten. Det er begyndt at blæse op. Vinden kommer fra det åbne stykke, så vi ikke længere ligger i læ. Det var altså ikke det vejmeldingen havde sagt. Jeg kigger ud af vinduerne fra kahytten. Et eller andet siger mig at der er noget galt. Vi ligger pludselig med siden til bølgerne og båden drejer ikke op i vinden som den bør. Ankerkuglen kan jeg heller ikke få øje på. Nu ringer alarmklokkerne for alvor. Mona kan heller ikke se ankerkuglen. 

Er vi drevet ind over anker og ankerline, så den nu sidder fast inde under båden. Vi forsøger at hive ankeret op for på den måde måske kunne frigøre ankerkuglen. Vi kan ikke få ankeret helt op. Må lade den gå igen. Mona, som ikke havde nået at få tøj på smuttede en tur i vandet. for at finde ud af, om kuglen sad i klemme omkring skruen eller akslen. Der var tilsyneladende ikke noget der sad i klemme. Hvad der så kunne være galt fattede vi ikke en meter af. Mona svømmede en tur om på den anden side af båden. Da hun nåede om til gummibåden, som var fastgjort på siden, gik der pludselig en voldsom rystelse gennem båden. Hvad skete der? Endnu en rystelse, og så gik det op for mig, at vi var ved at gå på grund. Jeg for ned og tændte ekkolod og GPS. 1,4 m viste ekkoloddet. Nu måtte der gøres noget. 

Ankret holdt tilsyneladende slet ikke hvilket var ensbetydende med at vi var ved at blive skyllet op på stranden. Motoren blev startet. Jeg måtte se om jeg forsigtigt kunne rette båden op i vinden, samtidig med at Mona skulle klargøre et ekstra anker, så vi kunne stoppe vores drift op på stranden. Alt imens overvejelserne for gennem mit hoved om, hvorvidt det kunne betale sig - og om det kunne nås at tage gummibåden og sejle ind i havnen for at hente hjælp gik den ene rystelse efter den anden gennem båden.

 Jeg satte forsigtig skruen på. Klar til at stoppe, hvis noget ikke var og lød som det skulle. Ingen mislyde – lidt mere skrue. Nu begyndte båden at rette op. Mona var klar med det ekstra anker. Nu tog jeg så en beslutning, som enten ville gå godt eller skidt. Da der tilsyneladende ikke kom nogen mislyde fra skrue kunne vi måske være heldig at komme fri af grunden ved egen hjælp. Motoren i frigear. Ankerkæden blev halet tot. Den gik ned langs siden, og lå nærmest som klistret til fribordet uden at vi kunne se ankret. 

Vi vidste derfor ikke om vi var helt fri, eller vi måske ville trække ankret over bunden. Og ville opstramningen betyde en forskel med hensyn til skruen? Motoren blev sat i gear. Ingen mislyde - lidt mere gas – stadig ingen mislyd. Jeg prøvede at tage en pejling på noget lys inde på land, for at se om vi bevægede os. GPS’en viste 0,2 knob – loggen 0 knob. GPS’en kunne jeg ikke helt regne med, for bådens bevægelser i bølgerne kunne sagtens give den viste fart. Mona for nu ned i kahytten og fik tændt for computeren. Startet de digitale søkort op for hurtigst at få vores nøjagtige position, og finde ud af hvilken retning vi skulle sejle i for hurtigste at komme af grunden. 

Nu måtte det briste eller bære. 1500 omdrejninger på motoren. Normalt sejler vi 5 til 5,5 knob med disse omdrejninger. Nye rystelser forplantede sig i båden, men nu bevægede vi os. 0,5 knob over grunden ind til vi igen gik i stå i en ny rystelse. Men nu kom bølgerne os lidt til hjælp. For den smugle vi blev løftet var tilsyneladende nok til at vi kunne nå at komme et lille stykke længere. Vores position blev nu vist på computeren. Det var lamslående. Afstanden til stranden var ikke mere end ca. 200 m. Men vi kunne nu sætte den rigtig kurs mod det nærmeste dybere vand for at komme så hurtigt fri som muligt. 1600 omdrejning -  endnu et par rystelser. Der går vel 5 minutter, som føles som timer. Pludselig viser ekkoloddet 1,5 m og så 2 m. Vi er fri af grunden. 

Nu skal vi så blot nå ind og finde et sted i havnen, hvor vi kan ligge og finde ud af hvad der er sket. Det går langsomt men vi når ind og fortøjer ved ydermolen, lige bag en større fiskerbåd. Der gik ikke lang tid efter vi havde fortøjet før en havnevagt kom kørende ud til os. Vi fik straks besked på, at der måtte vi ikke ligge. Vi skulle sejle ind i lystbådehavnen. Men efter at vi havde prøvet at forklare ham vores problem, og han var med til at frigøre ankeret fra ankerlinen fik vi lov at blive liggende. Han opfordrede os oven i købet til at vente til det blev lyst inden vi foretog os yderligere. 

Nu kunne vi så gå til ro. Prøve at få sovet lidt inden det blev lyst. Vi tog os dog en kold øl og en snak om hændelsesforløbet inden vi kunne finde ro til at sove. Vi var glade for, at vi i fællesskab kunne løse en krisesituation som denne og at det blev med et positivt resultat.

Da det blev lyst lørdag morgen varede det ikke mange øjeblikke før vi kunne fastslå årsagen til nattens problem. Cassiopeia var ganske som formodet drejet ind over ankret i et af de kraftige vindspring der var. Ankerkuglen og dermed linen trukket ind under båden. Uheldig vis kommer linen i klemme mellem skæget og roret. Linen strammes til så ankerkuglen kommer i klemme. I den kraftige vind og med den ringe dybde, er det ensbetydende med at ankret trækkes fri af grunden og ikke holder fast.

Hvad har vi så lært af hændelsen? Flere ting. Aldrig mere ankerkugle. Altid tænde for ankeralarm på Ekkolod og GPS og ikke mindst altid at have en dykkerlygte med, så man kan orientere sig under vand i mørke.

Hvad fik vi ud af det. Jo, såmænd 3 gratis overnatninger i havn. Det var jo weekend, så vi kunne jo tidligst få repareret ”skaden” mandag.

Søndag var vi til rishøstfest på havnen. Der dyrkes ris på store arealer i deltaområdet, hvilket vi ikke vidste før nu. Der blev vist hvordan risen tærskes, og der kunne købes  smagsprøver på forskellige risretter. Dertil blev der serveret gratis øl og vin ad libitum. Det hele blev krydret med musikalsk underholdning af en sydafrikansk sangkvartet. Hele chancen varede i ca. 3 timer og var en sjov og spændende oplevelse.

Mandag nåede ”Liberty” så at indhente os. Det blev et glædeligt gensyn. Vi havde inden turens start talt om, at det kunne være sjovt at følges lidt ad og evt. finde vinterhavn samme sted. Men mange ting spiller jo ind. Planer kan ændres. Der kan ske ting, som gør at det alligevel ikke bliver sådan. Da vi nu ligger 2 danske både ved fiskerikajen i La Ampolla, bliver vi enige om, at det nok er bedst at fortrække til en ankerplads. Inden afsejling, går jeg lige på havnekontoret og spørger til, hvor jeg skal afregne for opholdet. 

Jeg bliver henvist til et kontor nede på havnen. Da der ikke er synlig tegn på, at kontoret er åben, forlader vi havnen med god samvittighed. Denne følgende nats ankring er noget af en overvindelse, efter vores seneste oplevelse. Selv om vejret er helt roligt og der ikke kommer nogen blæst af betydning, er vi oppe og kigge en gang i timen. Alle alarmmuligheder er tændt. Hver en lille forstyrrelse bliver registreret og kontrolleret, så det bliver ikke til mange timers sammenhængende søvn i løbet af natten.

 forsættelse følger snarest ...         

sy-cassiopeia.dk  2005
Hjem          Rejsebreve         Båden        Gæstebog         Arkiv         Links