HJEM

REJSEBREVE

BÅDEN

GÆSTEBOG

ARKIV

LINKS

Noyon, den 24. juni 2005

2. rejsebrev fra Cassiopeia

Ja, her sidder jeg så og gør klar til at skrive den 2. hilsen fra Cassiopeia. For at huske det hele, vil jeg indlede med nogle overskrifter, som jeg vil fortælle noget om. 

 

Skibskiste og oplevelseskasse          

Som nogen har bemærket var der en opgørelse over forbrug af de to pengebeholdninger i slutningen af sidste rejsebrev. Skibskisten, som er blevet til en ”vandreskibskiste”, blev startet da Moody og Carsten fra Nicoya af Rødby tog på deres tur til Middelhavet i 2002 af venner og bekendte. For os blev det til en gave fra vennerne i AG-Storstrøm samt fra flere af vore mange sejlervenner blandt langtursejlerne. Betingelsen er for os de samme, som det var for Moody og Carsten, at vi altid skal redegøres for hvad pengene bruges til.

Da vi læste rejebrevene fra Nicoya og hørte om skibskisten, syntes vi det var så god en ide, at vi fortalte vores børn om det. Dette udløste så oplevelseskassen/-kisten fra vore børn og børnebørn. Der til kom så en gemt gave fra min 50 års fødselsdag. Betingelserne er de samme som for skibskisten.

Vi vil gerne endnu engang takke for alle gaverne, både dem vi fik i Karrebæksminde og dem i Ebeltoft. Vinen en næsten drukket, og vi har nydt hver en dråbe, og hver gang sendt en skål og en ekstra tanke hjem til giveren/-ne. Vi kan dog oplyse, at den pesticidefri Lollandske vand endnu ikke er drukket og koldfrontsluften ej heller er lukket ud endnu.   ( ..til toppen.. )

 

På cykelrundtur i Groningen.

Vi tilbragte en ekstra dag i Groningen. Vi ville gerne opleve byen, endnu mens der var mennesker i gaderne og forretningerne havde åbent.

Groningen er vel på størrelse med Århus. Det første indtryk af byen er ren kaos. Der er så mange mennesker og cykler, så man tror det er løgn. Trafikken er indrettet efter cyklerne. Lyskrydsene ryddes for al’ anden trafik, og så bliver der grønt lys for cyklisterne fra alle sider på en gang. Hold da kæft mand. Hvem kommer først over? Vi spurter af sted på vores små cykler. De kan ingenting i forhold til de store Hollandske cykler, så vi kommer hurtigt bag ud. Nu er det et spørgsmål om ikke at blive ramt af nogle af de andre cyklister. Forst zig så zag og en gang til og en gang til og …….. puh ha den var slem. Nå men ellers går det fint. Vi lærer hurtigt at frækhed betaler sig. Ingen nåde over for de andre cyklister, ej heller biler eller fodgængere. Her er det anarkien der gælder, så bare kør løs.

Man må også sige, at det er en blandet folkemængde vi møder. Der er næsten lige så mange sorte og mørklødede som hvide. Hvad lever de dog af? Hvorfor er de ikke på arbejde? Vi checker lige om pungen er på rette plads endnu engang. Ret skal være ret. Vi har kun mødt venlige og hjælpsomme mennesker indtil nu når vi har haft brug for det.

Forretningslivet syntes os også noget specielt. En hel stribe af forretninger ved siden af hinanden, som udbyder ensartet varesortiment. F.eks. køkkenudstyr, el-artikler, møbler eller teleudstyr o.s.v. Det lykkedes aldrig at finde et indkøbscenter med dagligvarer som f.eks. Netto eller Bilka der hjemme. Jeg tror ikke de har det. Nej, du kan være heldig at finde en ”all round slagter” som har et udbud af alle former for kød til danske nettopriser. Grøntsagerne hos ”all round grønt” og toiletpapieret i ”all round papirudsalg” o.s.v. Heldig vis får vi da også aftensmad denne dag, selv om det tog Mona 4½ time at hente en pose kartofler og 2 stykker gris uden svær.

Byen består ellers hovedsagelig af tøjforretninger og caféer. Det er da meget hyggeligt, men ikke noget vi kan bruge så farvel Groningen, Amsterdam venter forude.   ( ..til toppen.. )

 

Uvejr over Ijssel Meer og Marker Meer

Da vi forlod Groningen og senere skulle finde overnatningssted, blev det til den indtil nu dyreste. Det er svært at finde overnatningssteder i Holland, hvor du kan ligge gratis. Vi syntes imidlertid, at vi havde fundet et rigtigt godt sted, som umiddelbart ikke så ud til at være et betalingssted. Vi ankom omkring kl. 18.00 og så eller hørte ikke fra nogen før kl. var 21.45. Da stod der pludselig en tjener, hvid skjorte og hele svineriet, og spurgte om vi havde tænkt os at overnatte, for så kostede det 12 euro. Undskyld, men hvem begynder at sejle videre for at finde anden overnatningssted kl. 22,00 om aftenen – men det var måske det han vidste! Vi betalte og spurgte så hvor der var bad og toilet. Ja, men det kunne vi bare gå de 500 m op til restauranten på den anden side af hvor vi lå, og være der kl. 8,00 næste morgen, så var der nogen der kunne anvise os toilet og bad. Til den pris var vi enige om, at bruseposen fik lov og vente og vi ikke ville sejle før vi havde fået et rigtigt godt varmt bad. Derfor tog al´ vort toiletgrej kl. præcis 8,00 den følgende morgen og stillede oppe i restauranten og spurgte efter toilet og bad. Damen så aldeles måbende ud. Som om at det var første gang der nogensinde var nogen der havde spurgt om det. Vi forklarede, at vi var blevet lovet bad aftenen i forvejen, så hvor var det? Hun overvejede endnu en gang, men tog så en beslutning og viste os ud gennem køkkenet og om til personalets omklædningsrum. Der var der bad og toilet. Det så ikke ud til at være brugt længe, men vi fik os et rigtigt rigtigt langt varm bad. Blev barberet, og alt det der, som eller kan være lidt besværligt ombord. Efter 1½ time luskede vi ad bagdøren ud, og tog videre – renere end som længe.

Vi ville gerne nå Amsterdam samme dag. Det var varmt som bare pokker og ingen vind til at køle. Da vi sejler ud på Ijssel Meer var det stadig vindstille og med en meget trykkende luft. Mona havde rortjans, mens jeg fik tid til at læse nede i skyggen. Pludselig ser jeg at vores flag og standere begynder at blafre. Jeg stikker hovedet op, og ser, at tunge regnvejrsskyer trækker sammen. Det vare ikke længe så har vi lyn og torden og regn omkring os. Mona får regntøjet på, og der går vel en times tid, så var det ovre. Vejret bliver igen roligt, og efter slusen ind til Marker Meer, kan vi se noget der ligner opklaring nord vest for os. Jeg overtager roret, og turen videre. En ½ time efter viser det sig, at det vi troede var en opklaring var en koldfront i stedet. Nu stod himmel og hav ud i et. Bølgerne på det lave vand forsøgte at rejse sig men blev slået ned af hagl og regn, samtidig med, at lyn slog ned rundt om os, så vi aldrig havde oplevet noget lignende. Jeg havde ikke nået at få det bedste regntøj på, og blev derfor gennemblødt af den kolde regn og banket blå og gul af de store hagl. Inderst inde kunne jeg kun håbe på, at det ville gå over relativt hurtigt, men sådan skulle det ikke være. 2½ time stod uvejret på, inden det gik over til blot at være byge regn. Kold og forfrossen nåde vi Amsterdam. Et varmt fodbad og ”En enkelt” gav den ydre og indre varme og en god nats søvn hjalp den sidste træthed ud af kroppen.   ( ..til toppen.. )

 

Vore første gaster på turen

Agneta og Svend påmønstrede i Amsterdam. For at være ærlige, så kendte vi ikke Agneta og Svend, ud over, at vi havde været sammen med dem sidste Nytårs aften, og senere en lørdag eftermiddag/aften,  begge gange hos vores venner – Margit og Jens i Næstved. Agneta og Svend overvejer at sejle floder og kanaler i Europa om et par år. Derfor gav vi dem et tilbud om at sejle med i en uges tid, for at opleve og se nogle af de mange kanaler og floder, man kan sejle på. Det var dog begrænset hvad en uge kunne give, men en fornemmelse af fred og idyl og dermed en appetitvækker kunne det da blive til. Dagene gik hurtigt, men vi syntes at den korte tid alligevel gav os lejlighed til at lære dem at kende. Også så meget, at der var plads til lidt drilleri, med hensyn til den primitive form for bad m.m., som forholdene byder på. Da aftalen var, at det skulle være Agneta og Svend, som stod for madlavning incl. indkøb, kunne vi hele ugen nyde servering af mange forfriskende måltider, som vi aldrig selv kunne tænke os at lave om bord. Dette ikke ment negativt men for os som en meget positivt oplevelse. Turister i eget skib, eller man kan vel næsten sige medsejlende kokke om bord.

Tak til Agneta og Svend for en dejlig uge. I skal altid være velkomne, hvis i får lyst til at sejle med på et senere tidspunkt.   ( ..til toppen.. )

 

Vores første følgesvende fra Danmark

Agneta og Svend tager hjem fra Marstricht, hvor vi dagen før pludselig så en dansk båd komme ind i havnen. Det var Christa og Jørgen i Dophin fra Sønderborg. Vi mødte Christa og Jørgen til forrige pinsetræf i Ebeltoft, så der gik ikke længe før snakken gik og vi blev enige om at følges videre på vores tur. Vi brugte en ekstra dag i Marstricht, da der holdes Reuzenfest med et kæmpe optog af musik og udklædte grupper gennem byen. Det blev en stor oplevelse, som billederne forhåbentlig også viser.

Dagene sammen med Christa og Jørgen stoppede i denne omgang i Namur. Desværre havde vi snakket forbi hinanden. Begge både skal til Paris, men har valgt hver sin rute. På dette tidspunkt forventer vi dog at mødes igen. Enten i Paris eller når vi sejler derfra.   ( ..til toppen.. )

 

En ikke særlig pæn afsked med Namur og Belgien

Sidste gang vi sejlede i Belgien, huskede vi den bl.a. andet som meget beskidt og uordentlig. Vi huskede den dog ikke så slem, som vi denne gang oplevede den. Vi kan på ingen måde anbefale andre at sejle i Belgien. Vi har denne gang kun haft ganske få strækninger, hvor der var fred og idyl fri for den megen tunge industri, som ligger langs kanaler og flodstykker. Byerne er generelt utroligt beskidte. Der flyder med affald alle vegne, og det virker som om alle er totalt lige glade med hvordan det ser ud. Vi var i et mindre supermarked i Namur, og det var simpelt hen så beskidt, at vi ikke havde lyst til at købe ferske vare der. Namur er kendt for den store borgbygning på hjørnet af foden Sambre og Meuse. Der har tidligere været en svævebane nederst fra borgen og op til toppen, som bl.a. har været meget populær blandt Japanske turister. Banen blev istandsat for 2 år siden for 125.000.000 euro. 14 dage efter at arbejdet var færdig, satte nogle unge mennesker ild til huset hvorfra kabinerne startede. Kabler og maskiner smeltede totalt sammen. Og da banen ikke kunne forsikres mod hærværk, var der ikke penge til at istandsætte banen endnu engang. Dette er ensbetydende med, at bl.a. et enkelt hotel i byen sidste år mistede mere end 1.000 overnatninger. Turismen i byen bliver langt mindre og hvad det så ikke giver af tab for byen generelt kan ikke gøres op i penge.

Vi tog afsked med ”Dolphin”, og da vi sejler fra Namur ud ad Sambre tager byens ugdom afsked med os på deres egen måde. De stillede sig op langs floden. Trak bukserne ned og udstillde deres bare røv for os. Vi siger farvel og tak til Namur og Belgien, med en meget dårlig smag i munden.   ( ..til toppen.. )

 

Frankrig – og skæbnen indhenter os.

Hjemmefra havde vi undersøgt hvilke kanal og flodstykker der i Frankrig ville være lukket for reparation i den periode hvor vi forventede at være i Frankrig. Dette viser sig ikke at være opdatere, ej heller da vi kiggede på VNF´s hjemmeside i Namur inden vi skal sejle ind i Frankrig. Da vi når den sidste sluse inden den Franske grænse, er den lukket. Ved forespørgsel i området får vi at vide, at kanalstykket er lukket for reparation på den Franske side i indtil 2 år endnu. Vi må finde alternativ rute, og heldig vis er der det, og kun 17 km længere. Men det var lige som et varsel til os om, at vi nu nærmerede os det franske og at det godt kunne gå hen og blive lidt træls. Samme aften ved den sidste sluse inden vores valgte overnatningssted, lukker slusen 3 kvarter inden officiel lukketid. Det var lørdag aften, så slusemesteren skulle nok til grillparty hos familie eller venner. Det mest positive ved denne situation var, at vi slap for havnepenge endnu engang.

Vi når til  Valenciennes, hvor vi syntes vi gerne ville ud at spise, frem for at lave maden ombord. Det havde vi endnu ikke gjort på hele ture. Vi ligger tæt på byen. Det er lørdag aften, og en flok unge mennesker sidder på en trappe ned til kanalen og morer sig med lidt champagne. Jeg har altid haft en ide om, at de mennesker, som man kommer i kontakt med og lige som lærer lidt at kende, de vil aldrig skade dig. Men denne gang skulle det vise sig ikke at holde stik. Vi sad og snakkede og pjattede med dem en times tid. Der blev udvekslet adresser, taget billeder. Vi fik små gaver og kvitterede med en ”Gammel Dansk”. Vi mente nu, at vi trykt kunne forlade båden i en times tid. Det var meget varmt, så vi havde ladet forlugen stå på klem. Da vi vender tilbage til båden efter aftensmaden, kommer en af drengene løbende efter os. Beklager mange gange på de andres vegne og aflevere vores digitale kamera og mobiltelefon. Nu kan vi se, at forlugen står helt åben. Nogen har været nede i båden mens vi var væk. Vi konstaterer hurtigt, at der er stjålet 35 euro fra Monas pung. Vi forklarer den unge mand, at vi vil kontakte politiet, vi har jo de fleste navne på gruppen, som vi var sammen med, så det ville være let at finde frem til dem for politiet. Nu vil den unge mand så prøve at finde de andre for at få pengene igen for at undgå politiet. Kort tid efter kommer han tilbage med 20 euro samt chippen til mobiltelefonen. Vi siger ok, for ikke at gøre mere ud af sagen. Vi har i mellemtiden også konstateret, at bådens fortøjninger har været fjernet. Den unge mand forklarer, at det var rigtigt. At nogle af pigerne havde løsnet fortøjningerne og skubbet båden ud på kanalen. Et par lidt ældre drenge havde dog syntes, at det var for meget. De var så sprunget i vandet og hentet båden ind og fortøjret den nødtørftigt igen. Denne episode har vi lært meget af, og forlader aldrig båden uden at den er under opsyn og er helt låst af. Det er dog trist, at det skal være sådan, det er slet ikke den mentalitet og lukkethed, som vi ønsker at udbrede. 

Et par dage senere kom vi så ud for endnu et uheld. Vi fik en stor fender fra en fragtbåd i skruen. I første omgang troede jeg det var motorens gear, som var gået i stykker, for jeg kunne ikke få den ud af gear. Vi blev trukket/bugseret til nærmeste større by, ca. 25 km. Mona var i vandet og konstaterede, at der sad et eller andet stort i klemme mellem båden og akslen. Den blev med megen besvær skåret fri, og vi troede at problemet var løst. Det viste sig dog snart, at der var et eller andet helt galt. Når skruen fik omdrejning rystede båden mere ned normalt og jeg turde ikke tage ansvaret for at sejle videre uden en nærmere undersøgelse af bådens aksel og skrue. Først nu begyndte problemerne for alvor. Vi var egentlig havnet på et heldigt sted, nemlig Noyon, hvor vi var sidste gang vi var på tur. Dengang havde vi mødt en meget venlig og hjælpsom familie, som også er beskrevet i vores rejsebreve fra dengang. Ved deres hjælp, undersøgte vi mulighederne på 2 værft, som burde have mulighed for at hjælpe. Men enten ville de ikke eller også havde de ikke tid. Vi kontaktede vores forsikring og forklarede vores problem. De har umiddelbart ingen taksator i det indre Frankrig, så vi bliver nødt til at arbejde videre med problemet selv. Vi undersøger nu, om stedet hvor vi opholdt os i flere måneder for 11-12 år siden stadig eksisterede. Det gør det heldig vis, og Simon som ejer Evans Marine i Sens har nu sat de store møllehjul i gang for at finde ud af hvordan vi får båden transporteret til Sens hvor den så kan repareres. I skrivende stund har vi fået en ca. pris på kran og transport til Sens. 2.500 euro. Og her er vi så nu. I morgen kommer børn, børnebørn og svigersøn på ferie i 14 dage. Det bliver ikke meget sejlads, men vi må jo finde på noget andet. Det har vi jo prøvet før.    ( ..til toppen.. )

 

Rejsebrevet kan måske for nogen virke, som om tingene er meget negative. Det er de ikke. Vi har det godt og problemer, som altid vil opstå, når man rejser og foretager sig noget, som er anderledes, må man være forberedt på blot skal løses for at man kan komme videre. Uheld kommer altid på et uheldigt tidspunkt og det er ting, som du ikke kan tage højde for i dine planlægning og forberedelse.

Slut for denne gang. Ha´ det nu godt alle sammen og løs jeres små dagligdagsproblemer med et smil, det hjælper.

 

Hilsen

Mona og Ivan 

 

 

sy-cassiopeia.dk  2005
Hjem          Rejsebreve         Båden        Gæstebog         Arkiv         Links