HJEM

REJSEBREVE

BÅDEN

GÆSTEBOG

ARKIV

LINKS

"Cassiopeia"

 

"Cassiopeia" er en Moody 33 MkII bygget i 1979 som nr. 209. Typen er ikke så kendt i danske farvande, men kommer man til England eller til Middelhavet møder man den ofte.

Båden er bygget med separat agterkahyt og derfor med centercockpit. Ratstyring (wire) giver en let styring af båden.

MKII typen er egentlig bygget til havsejlads. Et specielt kendetegn for typen er, at dækket i en trekant i stævnen er sænket ca. 20 centimeter. Dette bevirker, at når der skal arbejdes med forsejlene i høj sø og dårligt vejr, har man en langt mere sikker arbejdsplads.

Vi købte ”Cassiopeia” 1998 og har udført en renovering i årene 2000 – 2005. Der er ilagt en ny Solé 44mini dieselmotor, som yder 42 Hk. Akslen er udskiftet og er nu 30 mm mod tidligere 25 mm. Skruestørrelsen er ændret fra 10 til 17’’ hvilket giver en væsentlig bedre manøvrering af båden for motor.

”Cassiopeia” har i årene 1994-1996 været en tur rundt om jorden. Om bord var en familie på 4 fra Ålborg. Om denne tur har Jane Hostrup Nielsen skrevet en bog med titlen "Jorden rundt med Cassiopeia. På langtur med to teenagepiger".

Læs mere om Moody 33 MKII på Moody’ hjemmeside eller på Udkik.dk

Se også billedserien fra renoveringen

 

sy-cassiopeia.dk  2005
Hjem          Rejsebreve         Båden        Gæstebog         Arkiv         Links